Børnene fra Sølvgade tager kampen op

Hvad er en rigtig familie, dem, der elsker én eller dem, der har lavet én? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Renée Toft Simonsens veloplagte og hjertevarme toer om børnene fra Sølvgade.

Børnene fra Sølvgade er flyttet ind på Martinsvej sammen med miss Nelly og Brian og har fået deres egne værelser. Alt ånder for en stund fred og idyl i den nye familie, der måske ikke ligner alle andres og er af kød og blod, men hvor der er masser af hjerterum. Børnene må derfor endnu en gang tage kampen op og kæmpe for deres regnbuefamilie. Anden bog i serien om Børnene fra Sølvgade er en velskrevet, ligefrem og hjertevarm højtlæsningsbog om at man kan være en familie på mange måder, hvis man vel at mærke får lov.

De fire søskende fra Sølvgade er startet på deres nye skole på Frederiksberg, hvor Miss Nelly har fået arbejde som pedel af den simple grund, at han ikke kan undvære børnene i løbet af dagen. Julen venter om hjørnet, og Miss Nelly er klar til at gå amok i julepynt på Martinsvej. Men en dag banker det på døren! Som frygtet er det kommunetrolden – og som det ikke er nok, følger en advokat og et sæt bedsteforældre med.

Bedsteforældrene har opdaget, at børnene er flyttet ind på Martinsvej sammen med Miss Nelly og Brian og kræver nu fuld forældremyndighed. Miss Nelly gør rent, holder fint middagsselskab for bedsteforældrene, og familien på Martinsvej gør alt for at overbevise myndighederne og bedsteforældrene om, at de vitterlig er en rigtig familie. Men regler er regler, og en familie er af kød og blod. Børnene fra Sølvgade må modløse pakke deres kufferter og flytte ind på deres bedsteforældres slot, Lykkesholm, på Fyn. De er imidlertid ikke de eneste, der flytter ind på slottet, selv om det foregår i det skjulte. Der er nemlig én, der ikke kan undvære dem.

Selvom afsættet for serien om Børnene fra Sølvgade er tragisk (deres mor gik en vinterdag ud for at bade, men kom aldrig tilbage) er serien på ingen måde trist. Der er noget Astrid Lindgrensk over fortællingen om de fire søskende, der klarer sig trods morens svigt. Med viljestyrke, opfindsomhed og søskendekærlighed finder de en vej i livet – i dette tilfælde to nye forældre, der elsker dem til op over begge ører.

Det er en skøn og ligefrem børnebog for de 8-10-årige, hvor sproget flyder. Den er fortalt med humor, varme og har samtidig en masse på hjerte, for hvem bestemmer egentlig, hvad en familie er for en størrelse?

Læs den højt. Det fortjener den, men husk at læse 'Børnene fra Sølvgade' først.