Pølse vil ikke have, at far er pinlig

Pigen Pølse er en ny figur i børnelitteraturen, og indtil videre er hun at finde i to yderst charmerende og flotte billedbøger, der spejler genkendelige hverdagssituationer for børnefamilier.

I 'Pølse vil ikke have, at far er pinlig' har Pølse en legeaftale med sin børnehaveveninde Tusse, og hun er lidt nervøs for, at far vil opføre sig alt for pinligt. Far kan nemlig godt finde på at klæde sig ud og tale med skøre stemmer eller at synge opera. Far lover Pølse, at han nok skal være helt almindelig. Det klarer han så godt, at han ender med at blive alt for kedelig, og så kommer Pølse faktisk til at savne sin sjove og skøre far.

I Pølse vil ikke spise aftensmad har far lavet en lækker lasagne, som Pølse plejer at kunne lide. Men i aften vil hun kun have fredagsslik. Hun bliver vred og gemmer sig på værelset. Til sidst går far med til at springe aftensmaden over, men kun på én betingelse; at Pølse ikke spiser andet end slik resten af weekenden. Det er virkelig en god aftale, synes Pølse, men er det nu også så fantastisk kun at få slik både morgen, middag og aften?

Pølse hedder i virkeligheden slet ikke Pølse. Det er bare noget, hendes far kalder hende, fordi han synes, hun er lige til at spise. Forholdet mellem Pølse og hendes far er det store omdrejningspunkt for begge historier, og dermed taler bøgerne ind i en tendens i børnelitteraturen, hvor det er faren, der er skildret som den primære forælder. Det ses f.eks. også i de populære bøger om Sallys far af Thomas Brunstrøm, hvor faren i øvrigt også har det med at være lidt for pinlig.

Oliver Zahle fortæller på en sjov og varm måde om hverdagen hjemme hos Pølse og hendes far, som de fleste børn og forældre vil kunne genkende. Pølses far er en kærlig og herlig farfigur med sine fjollede påfund og lidt uortodokse konflikthåndteringsmetoder. Pølse er - som børnehavebørn er flest - sjov, stædig og fuld af idéer til, hvordan tingene skal være, hvilket kommer elegant og levende til udtryk i Siri Melchiors charmerende og udtryksfulde illustrationer. Billedsiden er holdt i få lækre farver, der stemmer overens med farvevalget på forsiderne, og teksten er flere steder fremhævet med fed eller farven rød for at lægge vægt til ordene. I det hele taget er der tale om to billedbogsudgivelser, hvor der virkelig er kræset for layoutet, både i papirkvalitet og udseende.

Pigen Pølse får de varmeste anbefalinger med på vejen. Hun vil helt sikkert begejstre børn fra 3-års alderen, og jeg krydser fingre for, at vi kommer til at høre mere til hende.