Frank mig her

Cato Thau-Jensens farverige og groteske univers klæder den fine fortælling om, hvor svært det er, når far bringer en fremmed ind i ens liv.

Denne fine regnbuefortælling fortæller, hvad det betyder at være frankofil. Det er selvfølgeligt, når man elsker franske vafler, frimærker og Frankenstein-monsteret, men det kan også være, når man har lyst til at bo sammen med en, der hedder Frank.

Drengen i historien bor med sin far, som lige er blevet kæreste med Frank. Drengen mener ikke, at der er plads til Frank hjemme hos dem. Han tænker, at selvom han godt kan lide ninjaer, har han jo heller ikke sådan en flok boende. Særligt i sengen er der ikke rigtig plads. Slet ikke hvis både drengens to tøjdyr kaninen og løven også skal kunne være der. Franks sko fylder også meget i reolen, mest fordi de er så lange, at de nærmest ligner klovnesko. Og Frank må alt - Frank mig her og Frank mig der!

Der er dog også ting der er okay, når der bor en, der hedder Frank hjemme hos en. Der kan være enormt meget Lego i en lang sko, Frank ved, hvad en ninja er, og han er rigtig god at fnise med. Da drengens far er med i legehuset højt oppe i træet til "Alfred og Emil-tid", er Frank nede på græsplænen, for drengens far har aldrig været så højt oppe før. Så det er godt, at Frank er nedenunder og er virkelig god til at gribe ting.

Line-Maria Lång og den garvede børnebogsforfatter Karen Vad Bruun har sammen skrevet en rigtig sød historie, der med finurlig humor og en egen logik fortæller om problemerne ved at ens forælder finder en ny kæreste, når nu man har det godt sammen uden fremmed indblanding. Men det er også en historie om at give efter og indse, når noget er godt.