Bog
Anker og Kaptajn Pølse
Af
(
2021
)
Når man med nostalgi mindes barndomsoplevelser med en elsket, firbenet ven, er det heldigt, at man kan bruge sit barn som undskyldning for at genskabe dem.
Når man med nostalgi mindes barndomsoplevelser med en elsket, firbenet ven, er det heldigt, at man kan bruge sit barn som undskyldning for at genskabe dem.
Anmeldelse
Anker og Kaptajn Pølse
- Log ind for at skrive kommentarer
Når man med nostalgi mindes barndomsoplevelser med en elsket, firbenet ven, er det heldigt, at man kan bruge sit barn som undskyldning for at genskabe dem. Men det går ikke altid som planlagt i de sjove billedbøger om drengen Anker og hans energiske far.
I bøgerne om Anker med det grønne hår sætter Alberte Winding humoristisk og kærligt fingeren på pulsen i den moderne børnefamilies hverdag. Anker er et opfindsomt barn, der ofte er skildret med en ro, som de voksne af og til mangler, og i lighed med billedbøgerne om Sallys far eller pigen Pølse har Ankers far den bærende forældrerolle i handlingen.
Anker har nemlig en far, der er fuld af gode idéer og tiltro til egne evner. Nogle gange kan Anker slet ikke følge med. Nu er Far kommet i tanke om, hvor skønt det var at have hund, da han var dreng. Han bliver faktisk helt rørt, når han fortæller Anker om, hvor dygtig en hund Lassie var. Så nu er der ingen vej udenom. Anker skal have en hund, og de tager hen på dyreinternatet for at vælge en. Anker forelsker sig straks i en stor, doven hund, men det er ikke lige den, far ville have valgt. Faktisk så kan Kaptajn Pølse, som hunden hedder, slet ikke finde ud af nogen af fars tricks, men så er det heldigt, at far selv er mester i at udføre dem.
Alberte Winding, som også har skrevet billedbøgerne om skønne Betty, har med Anker skabt en figur, der kan læses for en lidt yngre målgruppe fra omkring 2-årsalderen. De hverdagsnære historier om Anker og livet med mor og især far er levende og humoristisk illustreret af Claus Bigum. De sjove og genkendelige hverdagssituationer vil formentlig få smilet frem hos både barnet og den voksne oplæser, for forældrerollen spejles med humor og forståelse uden brug af løftede pegefingre.
'Anker og kaptajn Pølse' er syvende billedbog i serien om Anker og hans far, og jeg kan varmt anbefale alle bøgerne til oplæsning for de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.
Brugernes anmeldelser