Om lørdagen tegner man bare sne

Rørende fortælling om en følsom dreng, der gerne vil se sin far glad og elsker at tegne. En meget smuk historie om kærlighed og omsorg mellem forældre og børn.

Hovedpersonen er en dreng i børnehavealderen, der sidder og genkalder sig alle detaljerne hos sin fars kæreste, så han kan tegne ham. Han elsker nemlig at tegne. Da hans far kommer ind og ser tegningen, får han et eller andet i øjet, som gør, at han lige må vende sig væk et øjeblik.

Drengen ved godt, hvad det vil sige at have en kæreste. Han har selv haft flere forskellige kærester ovre i børnehaven, enten fordi han virkelig godt kunne lide dem den dag, men også hvis de f.eks. har haft rosiner eller andet lækkert med. Drengen og hans far bliver enige om at gå en tur i parken, hvor de nyder at se på påfuglen, der ser ud som om, at den har øjne på vingerne.

Drengen elsker at tegne, særligt påfuglen, men også sneen, som han kan høre i tv-avisen vil falde den efterfølgende nat. Om morgenen går drengen og hans far en tur i den nyfaldne sne, op på kirkegården og besøger farmors grav. Drengen må børste stenen fri for sne, så de kan se hendes navn. Efter deres tur i parken henter de berlinere hos bageren, som er Amanda C fra børnehavens onkel. Drengen synes, faren er derinde længe, og da han kommer ud, driller drengen ham og siger: "Det med kærester. Der er masser af dem". Og bagerposen må ikke krølles sammen bagefter, der står vist nok noget vigtigt et sted på papiret…

Tomas Lagermand Lundme er en meget dygtig fortæller. Han er nærværende, ærlig og ikke bange for at skrive om de svære og smertelig emner, som f.eks. tab af den store kærlighed, Desuden mener han, at alle skal turde være sig selv. Kamila Slocinska har kastet sin barnlige magi og skønne, uhøjtidelige figurer med talende øjne ud i et univers af dejlige farver. De to har sammen skabt en sammenhængende helhed, hvor tekst og billede kompletterer hinanden i bedste, legende stil.