Middlesex

Det er en stor betagende græsk-amerikansk roman med mange ansigter. Først er det en familie- og slægtssaga om de græske bedsteforældre, som i virkeligheden var bror og søster.

De flygtede fra Smyrna under den græsk-tyrkiske krig i 1922 og kom til Detroit i USA. De får familie og skaffer sig et levebrød ikke uden komplikationer. Sønnen Milton skaber en kæde af Hotdogs-pølsevogne og gør familien velhavende, så de kan købe hus på Middlesex Boulevard i en forstad til Detroit.

Dernæst er det en blændende velfortalt historie om at vokse op som pige, for så i puberteten at opdage, at man er en dreng. Miltons datter Calliope fødes to gange, først som pige i 1960 og senere som teenagedreng på et hospital. Da Cal endelig konfronteres med en læge, som vil have, hun skal være pige, tager han på flugt for at finde ud af, hvem han egentlig er. Som læser er man egentlig ikke i tvivl, fordi den alvidende voksne, mandlige fortællerstemme sidder som 40–årig i Berlin og beretter om sit mærkelige liv.

Sjældent har jeg læst en så nærværende og poetisk beskrivelse af pubertetens mange modsatrettede følelser. Det er ikke kun på grund af dobbelttydigheden, men måske fordi man som menneske besidder begge halvdele, og de mange nuancer, der kommer til udtryk, er både til at le og græde over.

Romanen er også indirekte en kritisk kommentar til det 20. århundredes amerikanske samfund, indvandringens vilkår og konsekvenser, kapitalismens dobbeltansigt, de herskende meninger og frisindet på godt og ondt. Individet er tvetydigt, samfundet ligeså, og grækerne vil gerne blive ved med at være grækere, men bliver amerikanere.

Tonen er let og humoristisk, nærmest underfundig. Det er stærkt vanedannende at læse en så stofmættet, underholdende og alligevel litterær roman. Forfatteren har tidligere skrevet "Jomfruselvmorderne" (1994). Han modtog i 2003 årets Pulitzerpris for 'Middlesex'.