Mandela-effekten

Norges krimidronning har skrevet en meget spændende og aktuel roman, som tager fat på begrebet barnets tarv

I sin tredje bog i serien om Selma Falck tager Anne Holt livtag med et sprængfarligt emne, nemlig barnets tarv. Hvornår er en tvangsanbringelse eller ligefrem en tvangsadoption til barnets tarv frem for at barnet vokser op hos forældre, som myndighederne skønner uegnet til at være forældre? Norsk lovgivning bygger ligesom den danske på realisme, men hvor går grænsen mellem realisme og kynisme? spørger Anne Holt. I ’Mandela-effekten’ havner Selma Falck midt i en spektaegetkulær sag om barnets tarv og forældreskab.

Selma spiser frokost sammen med to gamle håndboldveninder, da der bliver affyret et skud, som rammer veninden Linda Bruseth, men kuglen strejfer også Selmas skulder. I første omgang tror både politi og Selma selv, at det er hende, der var målet, men man bliver hurtigt overbevist om, at skytten ramte sit egentlige mål. Linda var et helt igennem ordentligt og stilfærdigt menneske, som ikke burde have nogen fjender, men hun sad i Stortinget, og selv om hun ikke havde markeret sig meget i sin tid som stortingsmedlem, havde hun dog været medvirkende ved fremsættelsen ét lovforslag, et lovforslag om tvangsfjernelser.

Da højesteretsdommer Kajsa Brien kort efter findes hængt i et træ, og det viser sig, at der ikke er tale om selvmord, begynder Selma og politimanden Fredrik at ane uråd, for selv om de to kvinder ikke kendte hinanden, bandt én ting dem sammen, tvangsfjernelser af børn. Det viser sig, at der har været flere uheldige sager om tvangsfjernelser i Norge, og at nogle af sagerne er blevet indbragt for Menneskerettighedsdomstolen. Selma og Fredrik frygter, at gerningsmanden går efter personer, der repræsenterer magtens tredeling, idet først et stortingsmedlem, så en dommer er blevet myrdet, og meget tyder på, at de har ret, da børne- og familieminister Børre Rosenhoff kort efter dør af forgiftning.

Bogen handler også om erindring og sandhed, idet en erindring kan blive til sandhed, selv om den er løgn, hvis personen selv tror tilstrækkelig fast på, at det er sandheden. Fænomenet, der kaldes for Mandela-effekten, er opkaldt efter en kvinde, der var overbevist om, at Mandela døde i fængslet.

Anne Holt tager som sædvanlig fat i aktuelle problemstillinger, hvor hun på genial vis får dem flettet ind i fiktionen. Debatten i Norge om barnets tarv ligner meget debatten i Danmark, hvor man bl.a. diskuterer, hvorvidt Mette Frederiksen er børnenes statsminister. Lidt tankevækkende er det også, at Anne Holt lader en af sine personer bekymre sig om kommende pandemier, og da Anne Holt er ved at lægge sidste hånd på bogen, kommer Coronaen.

’Mandela-effekten’ ligger i umiddelbar forlængelse af Vejrbidt, og jeg tror, man får en helt anden og meget bedre læseoplevelse, hvis man læser hele serien, bl.a. fordi Selmas privatliv spiller en stor rolle i bøgerne. Der er mange brikker i Anne Holts puslespil, men som sædvanlig er der ikke noget, der ikke stemmer, og alle brikker falder på plads. Man kan sige, at Anne Holt skriver krimier for viderekommende, for dem, der vil have en handling og et plot, der holder, også selv om det bliver lidt kompliceret undervejs.