Salt

Hollandske Marc Reugebrink har skrevet en dystopi og et forunderligt eventyr, der inviterer ind i Bruegels univers.

Rammen om ’Salt’ er, at en fremmed i en fjern og ubestemmelig fortid ankommer til landsbyen Lende i Flandern og i slutningen af romanen forlader landsbyen igen. På kroen De Burggraff sidder folkene fra landsbyen som sædvanlig og drikker i skumringen omkring egetræsbordet, da André med Hundene kommer og fortæller, at det vand, som alle drikker, kommer fra voldgravene, er møgbeskidt, fyldt med fækalier og farligt at drikke.

På slottet ’t Raesfelt residerer baron Jacob Unico Wilhelm van Rüdersdort Helmstadt og hans hustru Agnes Christina Helmstadt van Uitganck, og da de får underretningen om vandets tilstand, går baronessen i chok. Hun nægter at drikke bare én dråbe vand, og drikker herefter kun spiritus, især genever, i forskellige afskygninger samt rhinskvine fra slottets vinkælder. På et tidspunkt nægter hun også at bruge glas og porcelæn, der er vasket i vandet, ligesom hun smider alt sit tøj ud og går splitternøgen rundt i en evig bimmelim.

Baronen beslutter, at han må finde vand til sin hustru, så han får sine folk til at grave brønde overalt på grunden omkring slottet, men desværre er vandet hver gang udrikkeligt og smager af salt. Da de mange brøndgravninger ikke giver noget resultat og blot efterlader området som et månelandskab, får baronen leveret et boretårn fra Hamburg, der drives af damp. Boretårnet sættes op lige ved siden af kirken.

I begyndelsen af romanen kommer man til at tænke på billeder af Pieter Bruegel den ældre og Flandern, som han skildrede det i 1500-tallet. Det er beskrivelsen af livegne og uvidende bønder, der ikke tror på læreren, når han fortæller dem, at verden engang var dækket af hav. De har aldrig har set havet, og præsten siger, at de ikke skal tro på læreren, men på Gud. Senere minder tiden dog mere den tidlige industrialisering, hvor dampmaskinen er det nye, store vidunder.

På den ene side er bogen en dystopi, en undergangsfortælling, der sætter fokus på vor egen tids rovdrift på naturen, på den anden side er den også et eventyr, hvor man tror på, at det gode vil sejre til slut.

Bogen er gennemsyret af sort humor og til tider fuldkommen grotest, som da baronessen i en af sine branderter lægger sig hos den hårdt sårede Franz, der er bragt til slottet. ”Det sidste, Franz Deseniss så, var to store, blege bryster, der kom tættere på, fyldige, runde, ”varme og trøstende”, nåede han at tænke, og derefter tænkte han ”sæl”, han vidste ikke hvorfor – to bløde bryster, der kvalte ham. Og han havde ikke kræfter til, og heller ikke lyst til, at kæmpe imod”.

Det er den første bog af Marc Reugebrink, der udkommer på dansk. ’Salt’ ligner ikke noget andet, jeg har læst, men jeg var rigtig godt underholdt undervejs.