Satans sommer

Djævelsk spændende krimi, hvor makkerparret Kim Faber og Janni Pedersen underbygger den kendsgerning, at det kan være farligt at stikke hånden i en hvepserede.

Der er skruet helt op for spændingen i forfatterparrets anden krimi, som beretter om, hvor galt det kan gå, når nogen dækker over noget, der burde være kommet for dagens lys.

Romanen begynder godt et halvt år efter, at et terrorangreb midt i København kostede 19 mennesker livet. Det var den hidtil ukendte terrororganisation Ettel-al-Hussein Brigaden, der var dannet af tidligere IS-krigere og nynazister, der stod bag angrebet, og de to hovedmænd døde umiddelbart efter angrebet. Noget tyder dog på, at nogen i politiet var blevet advaret forud for angrebet, så hvorfor havde ingen reageret?

Vi mødte romanens hovedpersoner i Vinterland, og deres forhistorier ridses så godt op undervejs i ’Satans sommer’, at der ikke er huller i forforståelsen. Juncker, Martin Junckersen, bor stadig i sin nu afdøde fars hus i Sandsted og arbejder hos politiet i Næstved, hans tidligere makker Signe Kristiansen arbejder i afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns politi, og hans fraseparerede hustru Charlotte, der er journalist på et stort dagblad, arbejder i avisens såkaldte i gravergruppe.

Da Charlotte får et tip om, at nogen havde valgt at ignorere en mail, der advarede om terrorangrebet i København, henvender hun sig både til Juncker og Signe, som begge var på terrorsagen. I første omgang klapper de begge i som østers, da der fra øverste sted er lagt låg på sagen, og både det almindelige politi og FE er sat udenfor indflydelse af PET. Tingene ændrer sig dog, da Signe sættes på en sag, hvor en ukendt mand findes halshugget på Kalvebod Fælled. Manden er anbragt i et hvepsebo. Hun opsøges kort efter af mandens kæreste, der kan fortælle, at hun og kæresten har hacket sig ind i flere computere, der tilhører ansatte i FE og PET, og fundet kompromitterende mails, som viser, at nogen vil gå endog meget langt for at skjule sandheden. Det er brandfarligt, men Signe vælger at kontakte Charlotte, og så ruller lavinen.

I Sandsted er Juncker på en drabssag, hvor hans advokatfars tidligere partner er blevet myrdet. Det viser sig hurtigt, at den pæne advokat havde sine skyggesider, og at flere kunne have et motiv til at ønske ham død. Efterforskningen griber også ind i Junckers egen familiehistorie, hvor han finder frem til ting om sin egen far, som han aldrig har vidst noget om. Samtidig med at han arbejder på sagen i Sandsted, er han med på sidelinjen i Signes og Charlottes private efterforskning.

Begge forfattere er godt hjemme i kriminalstoffet, og det mærker man tydeligt på deres bøger, hvor handlingsforløbene er flydende og virker troværdige. Hvis jeg skal komme med en lille kritik, generer det mig dog, at en person, der er vred på advokaten på sin søsters vegne, på et tidspunkt omtales som enebarn.

Romanen stiller flere spørgsmålet, såsom: Ønsker vi altid kende sandheden om vore nærmeste? og hvor langt vil vi strække os for at tilgive dem, vil holder af? Det bliver spændende at se, hvor næste bog om Juncker og Signe bringer os hen.