Natten før denne dag

Drømmende og hallucinerende selvhad serveret på et poetisk stykke dagbog med fugt, mos og blod som pynt. En 13-årig pige er på vej til at blive voksen i en ubeboelig krop i en kold familie .

Johanne Lykke Holms poetiske og grumme debutroman minder ikke meget om en roman. Dens poetiske sanselighed er udtrykt i dagbogsform med fragmenter i sindet på en ung pige. De barske og hadske selvbilleder spinder læseren ind i et surreelt tankeunivers, hvor alt er destruktivt og intet er forklarligt.
 

Nedarvede traumer og mareridt.
Pigen befinder sig i sin familie, hvor moren tilsyneladende kun ser den vellykkede og smukke søster Cosima. Moren fremstår med urokkelig kulde og et fjendtligt blik.

”Mor er som et bjerg, som i selve konstruktionen er fjendtlig.”

Pigen drømmer gentagne gange natten før denne dag, hvor hun som mareridt befinder sig i rituelle klosterstemninger, skyggefyldte haver, mørk modbydelighed, død og gravkammer. Underliggende fornemmes et traume fra moren, som har forplantet sig i pigens sind og tillader ikke, at hun skal finde fred, og efterlader hende i stor ensomhed:

”Det er en underlig ting at være et barn, som ingen kan elske. Man er ulykkelig men også fri.”

Alene i et stort hus med morens og søsterens misbilligelse som eneste levende billeder, der bevæger sig forbi. Selv hesten Elektra, som ellers er det eneste lyspunkt for pigen, er indhyllet i familiens skumle stemning: ”Jeg ved, at hun også indeholder et meget kompakt mørke.”

Det poetiske sprog i den stillestående handling føles næste klaustrofobisk at være en del af. Den unge piges optegnelser og drømmedagbog er så fyldt af stærkt selvhad og grumme billeder. De sparsomme tekststykker er struktureret i korte afsnit med halve sider tomme. Her kan læseren trække vejret og reflektere over det barske budskab og forsøge at fordøje forbandelsen.

”Jeg ved at jeg bærer døden i mig. En glaslåge ind i kroppen. Jeg ser ind i mig selv og ser mine bylder. Min krop er ikke andet end en beholder for ulækre ting. Min barndom sidder under leveren som et dødt organ. Jeg åbner et vindue.”
 

En eksperimenterende roman med stilistisk vildskab.
Romanen indeholder alt det grimme, det voldsomme, det onde og det døde, der vælter ud som surreelle billeder. Det er sitrende sproglig lyrik i en prosaisk form. Eksperimentet og skrivestilen er fascinerende – læsningen og oplevelsen kan synkes i afmålte bidder, hvis man altså tør bide sig igennem den.

Johanne Lykke Holms debut hedder på svensk ’Natten som föregick denne dag’. Den skæve og tvetydige titel stemmer noget bedre overens med romanens vilde univers, og den mørke stemning i bogen, end den mere klassiske danske oversættelse. Hvorfor mon ændre den så betydeligt
 

Johanne Lykke Holm i det litterære landskab.
Holm er svensk-dansk forfatter. Hun viser en imponerende sproglig stilistik og markerer sig som en markant stemme. Der er ingen tvivl om, at vi her har en forfatter, hvis fortælleeksperiment er både vildt, modigt og særegent. Hun arbejder også som oversætter og har sammen med Olga Ravn skabt skrivekurset Helseskolen i København. 

Hendes debut er oversat til dansk i forbindelse med, at hendes anden roman ’Strega’ er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021. Der er noget vildt i vente.