Dødfunden

Gretelise Holm har skrevet en aktuel og bidende sarkastisk kriminalroman om en ganske almindelig familie, hvor alt ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

Gretelise Holm er tilbage i krimigenren med denne domestic noir krimi. Forfatteren er som altid skarp, og ud over at være elementært spændende er bogen også ret morsom og bidende sarkastisk. Indenfor rammerne af krimiplottet tager Gretelise Holm fat på nogle af tidens tendenser, nemlig den om sig gribende veganisme og de digitale trusler, hvor bagmænd ved hjælp af falske profiler forsøger at sætte politiske dagsordner.

Ellinor Green er kun 62 år, da hun bliver fundet død. Hun var sund og rask, hun var gift, havde to voksne børn og et godt job som forsker. Da hun er dødfunden, kommer politiet dog ind i billedet, og de skal ikke skrabe meget under overfladen, før det pæne billede krakelerer. Ellinors mand har haft en elskerinde gennem adskillige år, hun var på kant med datteren, der er alene med to børn og fanatisk rawfood veganer, og sønnen, der er noget af en døgenigt, så hun ikke meget til. Selv sit gode forskerjob stod Ellinor til at miste. Kunne hun have valgt at begå selvmord?

I efterforskningen begynder politiet med at se på familien, især ægtemanden, for som et af kapitlerne hedder ’Det er altid ægtemanden’. Ægtemanden har da heller ikke har rigtig noget alibi for dødsnatten, og han roder sig ud i diverse bortforklaringer. Datteren er meget vred på sin mor, som hun har slået hånden af, efter at moren gav børnene en honningmad. Hun tror også, at det er moren, der har anmeldt hende til myndighederne, fordi børnene er underernærede. Sønnen, der altid mangler penge, er blevet rekrutteret af en højreorienteret, fremmedfjendsk gruppe til at blande sig i den politiske debat ved hjælp af falske profiler. Han har ligefrem sendt trusselsmails til sin egen mor.

Gretelise Holms bøger har altid været præget at stor humor og god gammeldags feminisme. Ellinor har, med forfatterens ord, knaldet med sin chef én gang om året i 14 år i forbindelse med julefrokosten, men den 15. gang undskylder han sig, og da hun forstår, at hun står foran en fyring, ser hun ham i et nyt lys. ”Ellinor så ham pludselig som den lille grimme mand, han egentlig altid havde været. Øjnene var små og sad alt for tæt, håret var tyndt og pjusket, og ørerne strittede rødt ud mellem tjavserne”.

Gretelise Holm skal nok få nogle til at se rødt, når hun hudfletter de af tidens veganere, for hvem den veganismen er blevet en religion, og som desværre har ført til, at nogle har fået diagnosen ortoreksi (sygelig optagethed af sund kost). Da Ellinors datter får diagnosen, bliver hun dog glad for endelig at have en rigtig diagnose. Hvor Gretelise Holm ser på veganismen med et strejf af humor og hovedrysten, ser hun anderledes alvorligt på fænomenet med falske profiler på internettet, der forsøger at påvirke politisk.

Det er næsten ti år siden, vi forlod Gretelise Holms heltinde Karin Sommer i bogen Møgkællinger. Siden har vi bl.a. fået hendes skønne erindringsbøger, men det er dejligt, at hun er tilbage med en krimi. Gretelise Holm skriver nemlig helt anderledes end sine krimi-medsøstre.