Længe leve femikrimien

I Politiken fredag den 31. marts bebuder krimiforfatteren Katrine Engberg under overskriften 'Femikrimien er død - længe leve krimien', at hun vil tage livet af femikrimien - gerne voldsomt og blodigt. Hun mener, at begrebet er forældet, at det sætter forfatterne i bås, og at det i det hele taget er håblæst at definere litteratur ud fra kønnet. Jeg er helt uenig med Katrine Engberg, og jeg synes ikke, at genrebetegnelsen er nedvurderende, men tvært imod giver god mening. Når jeg læser forfatter som Helle Vincentz og Julie Hastrup læser jeg FEMIKRIMIER, for deres heltinder er i den grad repræsentanter for genren og ægte repræsentanter for Pipi Langstrømpe-kvinden. En krimi bliver selvfølgelig ikke en femikrimi bare fordi, det er en kvindelig forfatter, der skriver bogen, men jeg mener, at ønsket om at aflive begrebet er lidt ligesom når krimiforfattere siger, at de ikke skriver krimier, fordi krimier stadig er lidt mindre betydningsfulde end rigtige romaner. Men er femikrimier også mindre betydningsfulde end rigtige krimier? Det synes jeg så ikke, og jeg vil holde liv i mine femikrimilister lidt endnu!