Blog
Om hundeluftning og krimier
Jeg har aldrig villet have hund, og ind imellem har jeg også undret mig over, hvorfor? Hunde er da dejlige, og man har altid en hengiven ven ved sin side. Måske er grunden, at jeg læser (for) mange krimier?
I ufattelig mange krimier, er det nemlig en hundelufter – eller snarere hunden, der finder det, nedgravede, misbrugte, maltrakterede og parterede lig. Instinktivt er jeg nok lidt bange for at komme i samme situation, hvis jeg havde en hund, der skulle luftes.
Risikoen er måske ikke så stor, for jeg bor ikke i en lille flække - og da slet ikke i en lille flække i Sverige. Så havde risikoen været betydeligt større. Man kan da godt undre sig over, hvor usandsynligt mange modbydelige mord, der begås i Udkants Sverige – og Udkants Danmark for så vidt. Ja, ikke bare i nutiden foregår der ting og sager, der ikke tåler dagens lys – men også i fortiden, er der sket forfærdelig ting, der først bliver opklaret i nutiden.
Jeg bor altså ikke i en lille flække, og jeg har heller ikke en nabo, der er emsig journalist eller ambitiøs politikvinde, for så ville der jo også have været en stor sandsynlighed for, at jeg - med eller uden hund - ville blive konfronteret med verdens ondskab. Det ser ud som om, der er en trend, der får journalister og politikvinder til at flytte ud til udkanten, til at flytte tilbage til barndomslandet - ofte for at slikke sårene efter diverse opslidende skilsmisser. Men altså heldigvis kun i litteraturen!
Jeg elsker stadig mine krimier. Og måske er jeg slet ikke så bange for at finde et lig men gider i virkeligheden ikke blive vækket tidligt om morgenen af en logrende hund, der gerne vil luftes – også når det regner.
Anne Klara Bæhr, Albertslund Bibliotek
Jeg har aldrig villet have hund, og ind imellem har jeg også undret mig over, hvorfor? Hunde er da dejlige, og man har altid en hengiven ven ved sin side. Måske er grunden, at jeg læser (for) mange krimier?
I ufattelig mange krimier, er det nemlig en hundelufter – eller snarere hunden, der finder det, nedgravede, misbrugte, maltrakterede og parterede lig. Instinktivt er jeg nok lidt bange for at komme i samme situation, hvis jeg havde en hund, der skulle luftes.
Risikoen er måske ikke så stor, for jeg bor ikke i en lille flække - og da slet ikke i en lille flække i Sverige. Så havde risikoen været betydeligt større. Man kan da godt undre sig over, hvor usandsynligt mange modbydelige mord, der begås i Udkants Sverige – og Udkants Danmark for så vidt. Ja, ikke bare i nutiden foregår der ting og sager, der ikke tåler dagens lys – men også i fortiden, er der sket forfærdelig ting, der først bliver opklaret i nutiden.
Jeg bor altså ikke i en lille flække, og jeg har heller ikke en nabo, der er emsig journalist eller ambitiøs politikvinde, for så ville der jo også have været en stor sandsynlighed for, at jeg - med eller uden hund - ville blive konfronteret med verdens ondskab. Det ser ud som om, der er en trend, der får journalister og politikvinder til at flytte ud til udkanten, til at flytte tilbage til barndomslandet - ofte for at slikke sårene efter diverse opslidende skilsmisser. Men altså heldigvis kun i litteraturen!
Jeg elsker stadig mine krimier. Og måske er jeg slet ikke så bange for at finde et lig men gider i virkeligheden ikke blive vækket tidligt om morgenen af en logrende hund, der gerne vil luftes – også når det regner.
Anne Klara Bæhr, Albertslund Bibliotek
Kommentarer