Mangfoldige familieformer

Nye familie- og livsformer vinder frem og afspejles i samtidslitteraturen, hvor flere minoriteter kommer til orde.

Familien er et evigt tilbagevendende emne – og altid aktuelt. Kernefamilien med mor, far og to børn er ikke længere en selvfølge. Selvom den traditionelle kernefamilie som form stadig er udbredt, vinder flere og flere forskellige måder at danne familie frem. 

Disse tendenser afspejles i vores samtidslitteratur. Jens Kramshøj Flinker peger i ”Den satans familie” (Tidsskriftet Spring nr. 37, s. 50) på, at familien og slægten oftere og oftere er et emne i den danske samtidslitteratur.  Det ses ikke kun som en afstandtagen fra den traditionelle kernefamilie, men i ligeså høj grad ved at undersøge, hvordan det er at være i en familie med dens sejre og nederlag, muligheder og udfordringer.

Dette tema tager skridtet videre og går ind i familien. For hvad sker der med familien, når der konstrueres nye former? Familiens konstruktion - mor-far-børn, mor-mor-børn, far-far-børn, alene-forældre, særbørn, samværsbørn, papbørn mv. spiller sammen med kønnenes forhold og måde at danne familie på, som udspiller sig i temaer om utroskab, monogami, frie forhold og mange andre former.

Forfatter og lyriker Niels Lyngsø har skrevet artiklen Familien som konstruktion. I artiklen fortæller han om, hvordan hans roman Himlen under jorden rummer en kritik af kernefamilien som norm og konstruktion og opfordrer til åbenhed over for andre familieformer, idet historien viser os at monogami oprindelig set slet ikke er naturlig. Romanen undersøger ligeledes forholdene mellem identitet, køn og seksualitet,  og stiller spørgsmål ved den måde, vi har indrettet os på som familier. Det giver stof til eftertanke og en opfordring til at tænke over, hvordan vi bedst indretter os socialt og seksuelt.

Regnbuefamilier, familieflugt og alternative familier
I temaet møder du mange forskellige familieformer og både udfordringer og nye muligheder for at være og danne familie.

En række danske bøger tegner et nuanceret billede af det at være mor på godt og ondt. Romaner som Til min søster og HHV, Frshwn har vakt debat om moderskab og de forventninger, vi har til, hvordan man er mor. Debatten afslører, at de mørke sider af moderskabet stadig er dybt tabuiserede. Aldrig før er der udkommet så mange bøger, der punkterer det idylliserede billede af moderen og viser, hvor hårdt det også er at blive og være mor. Selv om bøgerne ikke er politiske som i 70’erne, hvor litteraturen første gang satte ord på moderskabet i alt dets kompleksitet, bliver de nye bøger ofte opfattet politisk, og flere af dem har spillet en rolle i den offentlige debat om moderskab, kvinder, feminisme og #metoo.

Flere af temaets titler undersøger andre familiekonstellationer og måder at leve på end kernefamilien. Det er bl.a. Kristina Nya Glaffeys bøger Mor og Busser, Mor og Busser skal skilles og Fuck mor og Busser. Her fortælles om livet i en regnbuefamilie set fra barnets undrende vinkel. I Et ægteskabs mangel på juridisk skarphed ses også en alternativ måde at være familie på, idet balletdanseren Leyla og lægen Altay har indgået et proformaægteskab for at holde facaden udadtil, mens sandheden er, at de begge er til deres eget køn. Omvendt i Svaner bliver ikke skilt, hvor Floke efter 11 års ægteskab og med tvillinger på to år meddeler hustruen Maria, at han er homoseksuel, og at hun er den første og sidste kvinde i hans liv.

Der er masser af andre titler i temaet, som behandler den moderne familie og dens udfordringer. For familien kommer vi ikke uden om. Selv i romaner, der ikke har familien som primær omdrejningspunkt, vil den altid ligge lige under overfladen og rumstere. Familien, hvad enten det er den traditionelle familie eller en af de mange nye familieformer, er og bliver en uundgåelig del af vores liv og den måde, vi formes som mennesker.