Tema
Mangfoldige familieformer
Litteraturen afspejler nye familieformer og sætter fokus på køn og diversitet, imens skilsmissens realiteter tages under kærlig behandling.
Kernefamilien med mor, far og børn er ikke længere en selvfølge. Selvom den traditionelle familie stadig er udbredt, vinder flere andre frem. Der er mor-mor-børn, mor-far-børn, far-far-børn, far-far-mor-børn, sammenbragte børn, regnbuefamilier, mødre og fædre af pap og med bonus.
Den mangfoldige repræsentation i litteraturen åbner for spejlinger for læseren og alle kan blive klogere på den moderne familie og dens udfordringer.
Forfatter og lyriker Niels Lyngsø har skrevet artiklen Familien som konstruktion. I artiklen fortæller han om, hvordan hans roman Himlen under jorden rummer en kritik af kernefamilien som norm og konstruktion. Romanen undersøger forholdene mellem identitet, køn og seksualitet, og stiller spørgsmål ved den måde, vi har indrettet os på som familier.
Litteraturens har altid forholdt sig til vores leveformer og de valg og fravalg, der ligger i dem. Aktuelle forfattere står på skuldrene af blandt andre kvinder i 70´ernes opgør med kvinderoller og kampen for ligestilling, som fx Suzanne Brøgger, der giver væsentlig kritik af kernefamilien i Fri os fra kærligheden og flere andre.
Moderskab, regnbuefamilier og opbrud i familien
En række aktuelle danske bøger nuancerer billedet af det at være mor på godt og ondt. Samtidig viser de forskelligheden i, at der er mange måder at være mor og forælder på. Det er fx Til min søster og HHV, Frshhwn.
Nogle bøger undersøger andre familiekonstellationer og måder at leve på. Det er blandet andre Kristina Nya Glaffeys bøger Mor og Busser, Mor og Busser skal skilles og Fuck mor og Busser. Her fortælles om livet i en regnbuefamilie set fra barnets undrende vinkel.
Når parforhold ikke længere holder, brydes familier op. Den opløsende skilsmisse er en anden bølge, der ses i samtidens litteratur (og i statistikkerne). Forfatterne skriver både om det vanskelige opbrud, men også om den frisættelse, der kan komme efter krisen. Nogle af de helt centrale værker er Rachel Cusks Efterskælv, Per Pettersons Mænd i min situation og Deborah Levys Livets omkostninger.
Litteraturen afspejler nye familieformer og sætter fokus på køn og diversitet, imens skilsmissens realiteter tages under kærlig behandling.
Kernefamilien med mor, far og børn er ikke længere en selvfølge. Selvom den traditionelle familie stadig er udbredt, vinder flere andre frem. Der er mor-mor-børn, mor-far-børn, far-far-børn, far-far-mor-børn, sammenbragte børn, regnbuefamilier, mødre og fædre af pap og med bonus.
Den mangfoldige repræsentation i litteraturen åbner for spejlinger for læseren og alle kan blive klogere på den moderne familie og dens udfordringer.
Forfatter og lyriker Niels Lyngsø har skrevet artiklen Familien som konstruktion. I artiklen fortæller han om, hvordan hans roman Himlen under jorden rummer en kritik af kernefamilien som norm og konstruktion. Romanen undersøger forholdene mellem identitet, køn og seksualitet, og stiller spørgsmål ved den måde, vi har indrettet os på som familier.
Litteraturens har altid forholdt sig til vores leveformer og de valg og fravalg, der ligger i dem. Aktuelle forfattere står på skuldrene af blandt andre kvinder i 70´ernes opgør med kvinderoller og kampen for ligestilling, som fx Suzanne Brøgger, der giver væsentlig kritik af kernefamilien i Fri os fra kærligheden og flere andre.
Moderskab, regnbuefamilier og opbrud i familien
En række aktuelle danske bøger nuancerer billedet af det at være mor på godt og ondt. Samtidig viser de forskelligheden i, at der er mange måder at være mor og forælder på. Det er fx Til min søster og HHV, Frshhwn.
Nogle bøger undersøger andre familiekonstellationer og måder at leve på. Det er blandet andre Kristina Nya Glaffeys bøger Mor og Busser, Mor og Busser skal skilles og Fuck mor og Busser. Her fortælles om livet i en regnbuefamilie set fra barnets undrende vinkel.
Når parforhold ikke længere holder, brydes familier op. Den opløsende skilsmisse er en anden bølge, der ses i samtidens litteratur (og i statistikkerne). Forfatterne skriver både om det vanskelige opbrud, men også om den frisættelse, der kan komme efter krisen. Nogle af de helt centrale værker er Rachel Cusks Efterskælv, Per Pettersons Mænd i min situation og Deborah Levys Livets omkostninger.
Kommentarer