Mangfoldige familieformer

Vi stiller skarpt på litteraturens fremstillinger af familielivets mangfoldighed: Hvordan er vi i familie, og hvilke udfordringer og muligheder ligger der i familien?

Familien er et evigt tilbagevendende emne – og altid aktuelt. Kernefamilien med mor, far og to børn er ikke længere en selvfølge. Selvom den traditionelle kernefamilie som form stadig er den mest udbredte, vinder flere og flere forskellige måder at danne familie frem. 

Disse tendenser afspejles i vores samtidslitteratur. I Spring 2015 (nr. 37, s. 50) skriver Jens Kramshøj Flinker om ”Den satans familie”. Her peger han på, at familien og slægten oftere og oftere er et emne i den danske samtidslitteratur.  Det ses ikke kun som en afstandtagen fra den traditionelle kernefamilie, men i ligeså høj grad ved at undersøge hvordan det er at være i en familie med dens sejre og nederlag, muligheder og udfordringer.

Dette tema tager skridtet videre og går ind i familien. For hvad sker der i den enkelte familie, hvor mange måder kan man være familie på? Både familiens konstruktion (mor-far-børn, mor-mor-børn, far-far-børn, alene-forældre, særbørn, samværsbørn, papbørn mv.) og kønnenes forhold og måde at danne familie på (utroskab, monogami, frie forhold og mange andre former) spiller ind.

Forfatter og lyriker Niels Lyngsø har skrevet artiklen Familien som konstruktion. I artiklen fortæller han om, hvordan hans roman Himlen under jorden rummer en kritik af kernefamilien som norm og konstruktion og opfordrer til åbenhed over for andre familieformer, idet historien viser os at monogami oprindelig set slet ikke er naturlig. Romanen undersøger ligeledes forholdene mellem identitet, køn og seksualitet,  og stiller spørgsmål ved den måde, vi har indrettet os på som familier. Det giver stof til eftertanke og en opfordring til at tænke over, hvordan vi bedst indretter os socialt og seksuelt.

Hovedpersonen Nadia er ekspert i menneskets evolution og seksualitet og har været med til at grundlægge kollektivet Sapiens. Det holder til i et underjordisk tunnelkompleks under Paris, hvor medlemmerne lever som en slags moderne jæger-samlere og praktiserer en fri seksualitet. Nadia er selv vokset op i et kollektiv i halvfjerdserne, og hendes ambition med Sapiens er at give de gamle hippiers eksperimenter et nyt videnskabeligt grundlag. 

Regnbuefamilier, familieflugt og alternative familier
I temaet møder du mange forskellige familieformer og både udfordringer og nye muligheder for at være og danne familie.

Flere romaner gør op med dels den traditionelle morrolle og dels med livet i den traditionelle kernefamilie. Eksempler fra temaet er bl.a. Kamilla Hega Holsts På træk, hvor Kaya og Carsten udadtil lever det ”gode liv”, men bag facaden gemmer konflikterne sig. Kaya tager opgøret med kernefamilien og flygter til Thailand på rekreation for at få familien på afstand og finde sig selv. I Kristina Stoltz Som om er det Fanny, der er i en dyb krise over sit ægteskab og familieliv. Samtidig trækkes tråde fra hendes frie barndom i forskellige kollektiver op til forventningen om den traditionelle kernefamilie i hendes voksenliv. Også i Mado af Hanne Højgaard Viemose har hovedpersonen svært ved at finde sig til rette i familielivet. Hun får og efterlader et barn i Korea, får to børn med en anden mand og bliver skilt. Et stort tomrum følger med hende overalt. I Hjem til mig af Trude Marstein er synsvinklet skiftet, og det er manden Ove, der har svært ved at finde sig tilrette i det monogame parforhold. Utroskaben er hans trofaste følgesvend, og vi følger ham som ægtemand til to kvinder og hans forhold til en række elskerinder, og oveni  er han far til tre børn. Linn Ullmanns De urolige er også fortællingen om en familie, hvor forældrene havde et helt særligt forhold og en meget anderledes livstil langt fra den traditionelle kernefamilien. 

Flere af temaets titler undersøger andre familiekonstellationer og måder at leve på end den traditionelle kernefamilie. Det er bl.a. Kristina Nya Glaffeys bøger Mor og Busser og Mor og Busser skal skilles. Her fortælles om livet i en regnbuefamilie set fra barnets undrende vinkel, hvilket fungerer rigtig godt. I Et ægteskabs mangel på juridisk skarphed ses også en alternativ måde at være familie på, idet balletdanseren Leyla og lægen Altay har indgået et proformaægteskab for at holde facaden udadtil, mens sandheden er, at de begge er til deres eget køn. Omvendt i Svaner bliver ikke skilt, hvor Floke efter 11 års ægteskab og med tvillinger på to år meddeler hustruen Maria, at han er homoseksuel, og at hun er den første og sidste kvinde i hans liv.

Der er masser af andre aktuelle titler i temaet, som behandler den moderne familie og dens udfordringer. For familien kommer vi ikke uden om. Selv i romaner, der ikke har familien som primær omdrejningspunkt, vil den altid ligge lige under overfladen og rumstere. Familien, hvad enten det er den traditionelle familie eller en af de mange nye familiekonstellationer, er og bliver en uundgåelig del af vores liv og den måde, vi formes som mennesker.