Mor og Busser skal skilles

Smukt illustreret bog om en skilsmisse, som den tager sig ud fra barnets synsvinkel og samtidig en humoristisk skildring af lesbisk kærlighed med alvor i ascendanten.

I 2014 introducerede Kristina Nya Glaffey for første gang de danske læsere for mor og Busser. Og for deres tvillinger, Emma og den unavngivne fortæller. Her to år senere er det nu gået sådan, at mor og Busser, det lesbiske par som er forældre til førnævnte tvillinger, skal skilles. Allerede i den første bog, der blot hedder ’Mor og Busser’ med genrebetegnelsen ’en romantisk komedie’, fornemmede man, at Busser måske var lidt anderledes indstillet end mor, når det kom til parforhold. Og med denne ’Mor og Busser skal skilles’, der meget sigende kategoriseres som ’en romantisk tragedie’, har de to kvinder taget konsekvensen og er gået fra hinanden. Men det bliver tingene ikke altid mindre komplicerede af.

Som det også var tilfældet i ’Mor og Busser’, er det barnet, der beretter om, hvad der er foregået. Det betyder, at alle de mere eller mindre gennemskuelige forklaringer, de voksne formulerer til ære for børnene, nu bliver søgt gengivet med barnets egne ord og begreber. Fx lyder det sådan, når barnet med de voksnes ord skal forsøge at beskrive, hvad mor og Bussers brud går ud på:

”Der er mange mennesker, der tror, det er meget farligt at flytte fra hinanden, siger Busser, og at det er bedre at gå rundt i noget, der hedder en trædemølle, som betyder, at man til sidst bliver meget træt eller får ondt i hovedet hver aften, når man lægger sig i dobbeltsengen ved siden af sin mand eller kone, og så siger mor, at der findes to slags mennesker, og at den ene slags tror, det gælder om at skynde sig ud af møllen for straks at finde en ny at gå rundt i, mens den anden slags tror, det gælder om at blive og finde melodien i den gamle.” …. Og der er ingen tvivl om, hvilken af de to kategorier, mor vil placere Busser i!

Selv om man mest morer sig undervejs, når livets realiteter skildres med barnets sikre sans for logik, er der mere end ren underholdning at hente. Den frustration og smerte, der også følger med, ligger og spirer under spidsfindighederne, ligesom fortidens uhyrligheder også stikker deres grimme fjæs frem, når bedsteforældrenes genvordigheder med dette og hint bringes i spil.

Bogen er garneret med de mest fantastiske illustrationer af Pernille Kløvedal Helweg og bliver dermed et rent kunstværk. Desuden er jeg kommet til at holde inderligt meget af både mor og Busser. Sidstnævnte for at være så politisk ukorrekt, at det næsten er korrekt, og førstnævnte fordi hun er så dygtig til at sluge kameler i forhold til sidstnævnte. Og skulle der komme flere bøger om mor og Busser og Emma og fortælleren og Carl og Gustavs mor og alle de andre i miljøet, der har dannet par og samlet Ikea-møbler på kryds og tværs, vil det bestemt ikke genere denne anmelder.