Bjørn Rasmussen (født 1983) er uddannet fra Dramatikeruddannelsen og Forfatterskolen. Han debuterede som dramatiker i 2004 med audioguide-dramaet 'Myg marcherer i sødt blod' og som forfatter i 2011 med romanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, som han modtog Montanas Litteraturpris for.
Debutromanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011) er en grænsesøgende roman om en ung mands møde med en fortærende forelskelse i en ældre mand. Romanen blander selvbiografi med fiktion i et sanseligt miks. Mette Østgaard Henriksen skriver i sin analyse af bogen om Bjørn Rasmussens sprogbrug: ”Hvis sprog var værktøj ville Bjørn Rasmussens 'Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet' være en overophedet motorsav på fri kæde i den levende skov. Der er simpelthen fuld knald på sproget, og intet er for helligt for dets hidsige savtakker. Sætningsstrømmen er intens, dynamisk og hektisk, og læseren rulles ind i et skønt myldrende, forførende tankeflow, hvor skønheden dog hele tiden punkteres af det voldsomme ordvalg". Læs hele analysen og vores anmeldelse af romanen.
Bjørn Rasmussen fulgte debuten op med punktromanen Pynt fra 2013, der er et portræt af en ung skuespillerinde med spiseforstyrrelser, der bliver indlagt på psykiatrisk afdelingen. Handlingen kredser bl.a. om hendes forhold til en elsket, autistisk bror, en excentrisk og bindevævssygdomsramt værge og den mystiske, tatoverede Alfrida. Litteratursidens anmelder Pernille Lisborg kalder romanen for en stærk roman, der er skrevet i en helt speciel Bjørn Rasmussensk tone, som blander styrke og skrøbelighed i et unikt udtryk. Læs hele anmeldelsen af Pynt.
I sin første digtsamling MING fra 2015 fortæller Bjørn Rasmussen om et psykisk sammenbrud og tabet af en far. Digtsamlingen blev nomineret til Nordisk Råds LItteraturpris i 2016. Litteratursidens anmelder Jørgen Dissing Nørgaard skriver: "MING er helt sin egen uden omsvøb, nøgen. Rigtig. Ordene rammer som skud, helt fantastiske rå og smukke skud! MING er sidste stavelse i Bjørn Rasmussens afdøde fars navn FLEMMING. Det er også en uhyre værdifuld, skrøbelig vase fra Kina. MING beskriver ingenting men går direkte ind i sorgen med træskostøvler på – og tværer rundt, næsten bader i det at miste sin far. Bjørn Rasmussen har fremmanet et fantastisk realistisk billede af den sorg og alle de tanker og underlige tanker, der popper op i den situation"
Romanen Jeg er gråhvid fra 2018 kredser i et Twin Peaks inspireret univers, hallucinerende og gruopvækkende om temaerne psykisk sygdom, kønsidentitet, faderskab og arvesynd. I sin analyse skriver Morten Pedersen: "Undergangsstemningen flytter ind sammen med Maren i den ”antabusdagbog”, der danner hovedparten af Bjørn Rasmussens tredje roman () Udgangspunktet for romanens konflikt er fortællerens mand, Jacobs, ret ordinære ønske om at blive far med Maren som rugemor. De religiøse referencer indsætter dog Bjørns dokumentation af sin afhængighed, sit psykiske sammenbrud og det lokale trekantsdrama mellem Jacob, Maren og Bjørn i en langt større mytologisk kontekst, der handler om skam, arvesynd og forløsning. Læs hele analysen og anmeldelsen af bogen.
I 2021 er Bjørn Rasmussen aktuel med digtsamlingen Forgabt, der er en rammende fortælling om livet i isolation under nedlukningen. Den er samtidig fortællingen om livet i ensomhed og om, hvordan individet ved sygdom bliver gjort opmærksom på sin egen krops eksistens. Vores anmelder Kamilla Ane Petersen skriver, at ’Forgabt’: "endnu en tydelig understregning af, at Rasmussens genistreger ligger i beskrivelserne af menneskekroppens tilstande og transformationer." Allerede i det første digt oplever man den kropslighed, som Rasmussen er så eminent god til at fremskrive:
”Det er marts og jeg vågner fordi min tarm vånder sig. / Jeg går på toilettet og der kommer en dronning ud af mit røvhul, / jeg føder kun blod i kummen. / Jeg skyller ikke ud, jeg står og betages. Hvad vil hun dog her? Lyserøde slør siver ud i toiletvandet fra dronningeklatten, mørk og dejligrød […] Jeg skyller ud og dronningen stiger op af kummen og forsvinder ud af vinduet”.
Foto: Frida Gregersen, 2021
