Tavshed er guld ifølge et gammelt mundheld, men næppe når det gælder psykisk sygdom. Tre forfattere bryder tavsheden og taler åbent om deres følsomme sind og psykiske sygdom.
På en af årets første sommerdage præsenterede Gyldendal LIVE en samtale mellem forfatterne Peter Øvig, Karen Fastrup og Anne-Lise Marstrand-Jørgensen om deres seneste bøger, som alle omhandler personlige erfaringer med psykisk sygdom. Et umiddelbart deprimerende emne på en solrig eftermiddag, men arrangementet var udsolgt. Udover at være en indikation på de tre forfatteres popularitet, vidner det om, at psykisk sygdom berører rigtig mange af os. De tre forfatterne har hvisket nogle hemmeligheder og erfaringer i tastaturet, som kan hjælpe andre og være med til at nedbringe tabuer og normalisere psykisk sygdom.
Hvor er det flot, du tør stå frem!
Psykisk sygdom er stadig et af samfundets største tabuer, og mange er bange for at stå frem med deres sygdom. Det kan være svært at overskue konsekvenserne, og man kan med rette være bange for at spænde ben for sig selv i forhold til for eksempel karrieremuligheder.
Peter Øvig, der er aktuel med den bogen Min mor var besat – Da jeg mødte depressionens dæmon, blev ramt af en svær psykotisk depression, da han skrev historien om sin mor. Forfatteren fortæller i bogen om sin mors psykiske sygdom, men også om sin egen depression, om sin indlæggelse og om behandlingen med elektrochok. Han får ofte at vide, han er modig, men det synes han ikke selv. Han har tidligere ligget under for tabuet om psykisk sygdom, men har gjort sig fri af det, primært på grund af sine børn. Han vil ikke gentage sin mors største fejl, tavsheden, overfor børnene.
Karen Fastrup har også oplevet stigmatisering og tavshed i forbindelse med sin Borderline-diagnose, som hun skriver indfølende om i romanen Hungerhjerte, men forfatteren glæder sig over, at der efterhånden er flere, der træder frem.
Anne-Lise Marstrand Jørgensen er vokset op med sygdom som tabu i et præstationsmiljø og delte groft sagt sine depressioner med verden, før hun delte dem med sine nærmeste. Nu er hun ligeglad med tabuer, uden chef eller kolleger er det lettere. Hun blev medicineret allerede som 12-årig, hvilket var omgærdet af tavshed . ”Hvis der sidder et barn derude, som jeg kan hjælpe, så er det det helt værd. Tavsheden er forfærdelig oven i lidelsen”.
Det ensomme barn
En fællesnævner for de tre forfattere var et utrygt barndomshjem, hvor sårbarheden havde gode vækstbetingelser i en tavshedskultur, hvor man ikke talte med børnene om det, der var svært.
Karen Fastrup kæmpede med angst gennem hele barndommen, hvor storebrorens død lå som en sorgskygge over familien.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener også, barndommen spiller en stor rolle i forbindelse med udviklingen af psykisk sygdom og finder det derfor vigtigt at vende blikket ud og tale om, hvad vi kan vi gøre. Hendes seneste bog En flod skal være i bevægelse - Samtaler og erindringer om angst og depression tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer og nysgerrighed om behandling og årsager til affektive lidelser og viser, hvor komplekse størrelser angst og depression er. Hun fortæller også om at være et barn fyldt med angst og ensomhed. Først da hun som fjortenårig begyndte at høre The Smiths og læse Sarvig og Plath i smug, gik det op for hende, at det, hun følte, havde et navn.
Peter Øvig finder ligeledes mange diskussioner om psykisk sygdom unuancerede. ”Det er ubegavet at tale om enkelte årsager og virkning”, fastslår han, ”men min egen befrielse ud ad ensomheden som barn var, at jeg kunne skrive og ville være journalist, og hermed fandt jeg noget der kunne give verden værdi. (...)Som dreng hjalp bøgerne mig desuden meget. Her kunne jeg komme i kontakt med andre menneskers erfaringer".
Litteraturen nedbryder tabuer
Litteraturen er et oplagt sted at søge viden om psykisk sygdom. Her er der tid til at dykke ned i kompleksiteten og fremstille den psykisk syge som andet end en sårbar person og også til at fortælle om den destruktive kraft og om, hvordan nogen har haft held til at omsætte den.
Alle kender én eller flere, som kan have gavn af, at omgivelserne nuancerer deres holdninger til psykisk sygdom og taler åbent om det.
Kommentarer