Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøndahl regnes for en af landets største prosaister og fremhæves ofte for sin evne til at fremstille eksistentielle konflikter og psykologiske relationer.

Jens Christian Grøndahl (1959) har en bachelor i filosofi fra 1979 og blev i 1983 uddannet filminstruktør ved Statens Filmskole. Han romandebuterede i 1985 med den realistiske roman 'Kvinden i midten'. I sine tidlige romaner var Grøndahl inspireret af den franske nouveau roman fra 1960’erne med fremtrædende forfattere som Claude Simon og Alain Robbe-Grillet. Romanerne var gennemført i en stram, abstrakt prosa og appellerede til et mindre publikum. Det tidlige forfatterskabs afspejler Grøndahls instruktøruddannelse ved, at han i sine værker med stor effekt udmaler billeder og scener og klipper virkningsfuldt frem og tilbage i scener og tid.

Denne skrivestil forlod forfatteren bevidst. Han ville ikke mure teksten inde i et kompliceret sprog, men udtrykke sig med en mere traditionelt fortællende stemme. Kærlighedsromanen Lucca fra 1998 blev hans gennembrud til et større publikum. Med den brogede fortælling om kærlighedens vilkår i 1990'ernes Danmark blev han hædret med De Gyldne Laurbær samme år.

Jens Christian Grøndahl er en forfatter med stor psykologisk indsigt i det menneskelige følelsesregister. Hans skriver nuancerede bøger, hvis store hovedtema ofte er kærligheden mellem mennesker med fokus på identitet og valg i livet. Han er desuden kendt som en forfatter, der blander sig i den politiske debat.

I Fra i nat sover jeg på taget fra 2022 forbindes eksistentielle refleksioner med skildringer af tidsånden og en velkendt MeToo-historie. Romanens fortæller skal være morfar og er i en sen alder blevet skilt fra sin kone gennem mange år og har fået en uhelbredelig diagnose. Skilsmissen kom i kølvandet på diagnosen, hvilket fører til mange refleksioner og tilbageblik på samlivet med ekskonen, men også en nøgtern afklaring i forhold til skilsmissen, livet og sygdommen.

På lignende/nærliggende vis skildrer Inde fra stormen (2019) en ældre forfatters dramatiske døgn, da han både skal forholde sig til familieudfordringer og skyldfølelsen forbundet hermed samt en form for MeToo-skandale på baggrund af åbenmundede udtalelser.

I Jernporten fra 2008 møder man også en mand, der ser tilbage på sit liv med kvinder – der har spillet en stor rolle i hans liv, karriere, litteratur og kunst.

Udover fortællingerne om den modne mand, der ser tilbage på et levet liv, spiller kvindekaraktererne oftest hovedrollerne eller har bærende roller i Grøndahls romaner. Portrætterne er nuancerede og psykologiske som i Virginia (2000) og Fire dage i marts (2008), hvor den kvindelige erindring og generationsportrætter på tværs er i fokus. Her udvides kærlighedstemaet således til også at omhandle forholdet mellem forældre og børn. Ligeledes kombineres samtidsskildringen med en form for slægtsroman, der tematiserer de individuelle valg men også de gentagne, arvede mønstre, der kendetegner den enkeltes fortælling om livet.

Kærlighedsfortællingen bliver hjerteskærende i den korte roman Tit er jeg glad fra 2016, der er udformet som et brev fra 70-årige Ellinor til den afdøde veninde Anna. Ellinors mand Georg er død for nyligt, og tomrummet efter ham afføder Ellinors trang til at se tilbage på sit liv som et væv af tilfældige hændelser, der formede hendes skæbne. Det viser sig, at Annas og Ellinors skæbnetråde er vævet sammen på ganske forunderlig og brutal vis.

Jens Christian Grøndahl har i årenes løb modtaget en lang række priser for sit forfatterskab, heriblandt Herman Bangs Mindelegat i 1995, Danske Banks Litteraturpris i 2002 og Søren Gyldendal-prisen i 2007. Han har været medlem af Kulturministeriets kanonudvalg for litteratur og er blevet tildelt Statens Kunstfonds livslange ydelse samt den franske hædersbevisning Chevalier dens l´ordre des Arts et des Lettres for sit bidrag til skønlitteraturen i Frankrig.

Forfatterens engagement i samtidens problemstillinger er også kommet til udtryk i hans deltagelse i den offentlige debat som fortaler for ytringsfriheden, men også som en deltager i offentlige politiske diskussioner. Grøndahl har i denne forbindelse skrevet essaysamlingen Tre skridt tilbage (2007), der omhandler hans egen holdning til invasionen i Irak. Herudover er udkommet essaytrilogien Hjemme i Europa (2015), Europas ambassade (2016) og Europa er ikke et sted (2018), der reflekterer kunstnerisk over sammenhørighed og fællesskab nationalt og internationalt.

Foto: Lærke Posselt
Redigeret af: Sofie Holm Nielsen