Jernporten

En mand, som nærmer sig de tres, ser tilbage på sit liv og de mange udfordringer, det har bragt ham. Endnu en gang en fin roman og en god læseoplevelse fra Grøndahl.

Den navnløse jeg-fortæller i Jens Christian Grøndahls nye roman er skolelærer og har undervist børn i mange år, mest de ældre børn, efterhånden som han blev ældre. De var sommetider svære at nå, de levede i deres egen verden, men alligevel forsøgte han at lære dem om det skønne ved kunsten, litteraturen og musikken. Hans kone Marie drillede ham, når han tog datteren Julie med på kunstmuseum, da hun var helt lille, men han ville så gerne dele sin viden og oplevelser med hende. Drengen Slatko, som er flygtning fra Eksjugoslavien, får betydning i fortællerens liv. Slatko bor hos ham i en kort periode, hvorefter han forsvinder ud af hans liv igen. Først mange år senere hører de fra ham igen.

Vores hovedperson har elsket at være alene. Selvom han sommetider har nydt andres selskab, er der noget helt specielt ved at fordybe sig i en bog, et stykke musik eller et endnu uopfyldt ønske. Dilemmaet er ofte stort, angsten for at fremstå som mærkelig har grebet ham ind imellem, især når han har følt sig forpligtet på at opfylde de ønsker, andre havde for ham. Alligevel har kvinderne spillet en stor rolle i hans liv. Først hans mor, som han mistede i en ung alder, søsteren Kirsten, som han får et perifert forhold til over tid men allermest elskerinderne, som han har haft gennem tiden.

Grøndahl har brugt en navnløs jeg-fortæller, som kigger på verden indefra. Det virker ikke, som om han har fundet sin rigtige plads her i livet og ønsker noget andet, mens han egentlig aldrig formår at acceptere sig selv helt.

Som altid har Grøndahl et flot sprog, bruger mange fine ord og indimellem tyske sætninger, men også litterære og historiske referencer. Grøndahl er eminent til at formulere sig, har god indsigt i mange ting, og især får man en rigtig god personbeskrivelse af jeg-fortælleren, og miljøbeskrivelserne er også noget helt specielt. For eksempel fornemmer man det dejlige miljø i Rom og det kedelige miljø omkring Slatkos hjem.

Endnu en gang en fin roman og en god læseoplevelse fra Grøndahl.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.