Hjertelyd

Jens Christian Grøndahl har udgivet en ny roman med en meget smuk forside, som harmonerer fint med stemningen i bogen.

Det smukke japanske stik kan bruges meditativt, før man går ind i bogen.

Bogens jeg-fortæller får meddelelse om, at vennen Adrian er død af et hjerteslag i New York, og det sætter mange tanker i gang. Venskabet går helt tilbage til barndommen, hvor drengen, der voksede op i det indre København på et billigt hotel, møder den socialt velstillede Adrian. Det sker, da han sammen med moderen flytter udenfor byen, og her møder han også Adrians søster Ariane.

Han bliver straks fascineret af den musikalske Ariane, og de har en kortvarig affære, men manglende handlekraft og det, at Adrian også er seksuelt tiltrukket af søsteren, gør, at det ikke bliver til mere. Ariane bosætter sig i London, Adrian gør karriere i New York, mens jeg-fortælleren opgiver sit arbejde som arkitekt og nu lever af at sælge japanske billedtryk. De tre personer er dog fortsat knyttet til hinanden med usynlige og især uklare bånd, og det præger deres voksenliv.

Jeg-fortælleren lader i høj grad sit liv styre af tilfældigheder og andres beslutninger, det har bl.a. resulteret i, at han engang accepterede at være sæddonor for en forhenværende luder, og nu er enlig far med sønnen Theo. I de skiftende kærlighedsforhold forbliver han også passiv og ser sit liv som et tilfældigt forløb.

I forbindelse med Adrians død møder han igen Ariane .......

Bogen er ligesom Lucca skrevet i et flot sprog, den har kun halvt så mange sider, men der gemmer sig mange lag i historien, som man skal give sig tid til at få med.

Det er et must for mig at læse en ny bog af Jens Christian Grøndahl, så et par dage efter udgivelsen kastede jeg mig over den med en yderst positiv indstilling. Mens jeg læste bogen, så jeg meget historien med jeg-fortællerens distancerede indstilling, men jeg synes, det er en bog med en eftertænksom og lang eftersmag, så den skal have 4 roser.