Bog
Snedage
Af
(
2010
)
En flot fortalt roman om hjemstavn – om at høre til og om at finde sig selv.
En flot fortalt roman om hjemstavn – om at høre til og om at finde sig selv.
Anmeldelse
Snedage af Jan Christophersen
- Log ind for at skrive kommentarer
En flot fortalt roman om hjemstavn – om at høre til og om at finde sig selv.
”På den ene side kan man uden tvivl fornemme det faretruende og sørgelige, der er ved at strande og gå i land et sted … På den anden side er der også noget forjættende ved det, en ny begyndelse.”
Hjemstavnen er egnen omkring den opdigtede landsby Vidtoft ved Vadehavet lige syd for den dansk-tysk grænse, og romanen foregår i tiden omkring den store snestorm ved årsskiftet 1978-79 med erindringsglimt tilbage til anden verdenskrig.
Der er flere personer der er strandet. Som tysk soldat kom Paul Tamm forbi Grænsekroen på sin vej til Danmark. Der mødte han Kirsten; de blev gift og, da Paul vendte hjem fra krigsfangelejr fortsatte de driften af Grænsekroen. I familien er også deres to børn og plejesønnen Jannis, som er romanens fortæller.
Paul har en stor lidenskab – og det er at søge efter spor af den sagnomspundne landsby Rungholt, som forvandt under en storm i 1362. Paul og Jannis tilbringer megen tid med at undersøge havbunden, når der er lavvande, og de finder mange ting. Blandt andet en okarina – en lille lerfløjte – som måske, måske ikke - stammer fra Rungholt og som på en måde har forbindelse til Jannis’ biologiske far. Paul bruger al sin tid på sin hobby, så meget, at han helt forsømmer sine pligter i kroen, og det går mildest talt ikke godt i ægteskabet og heller ikke med kroen. Der kommer til at ske forandringer.
Den nat snestormen raser, bliver Paul syg, og mens han svæver mellem liv og død, bliver Jannis klar over, at for ham er det tid til en ny begyndelse.
’Snedage’ er en roman om et lille samfund, som lever tæt på en storslået men også barsk natur. Jan Christophersen tegner et meget levende og smukt billede af dette samfund og de forskellige skæbner. Der er de strandede, som Paul, der er flygtningene, hvoraf nogle bliver, mens andre rejser væk, og så er der maleren, som bor på Grænsekroen hvert år.
Giver man sig tid til at dykke ned i Jan Christophersens symbolfyldte verden, venter der en stor læseoplevelse. Jeg håber, der kommer flere bøger fra forfatteren.
Bogdetaljer
Fædre og sønner
Sukkwan Island
Vulkanø
Min fars død
En vej ud af tågen
Farskibet
At skille sig af med en kat: hvad jeg taler om når jeg taler om min far
Jeg slog min far ihjel
En skidt knægt
Bag om min far
Postkort fra Californien
En frivillig død
Den italienske mester
Et rigtigt liv
Vælde vokse vakle visne
Kort over paradis
De otte bjerge
Faderen - et opgør
Mænds hjerter
Glem det. Dårligt nyt. En smule håb
Mårhund
Girafhuset
En uskyldig familie
Goat Mountain
Niksen
Et lille liv
Land i datid
Sønner af mænd
Stemmen
Sunset Park
Ovenpå er der stille
Et eventyr
Submarino
Bombaygryde
Gud taler ud
Maskeblomstfamilien
Den hvide konge
Ekstremt højt & utrolig tæt på
Den lille bog
En amerikaners lidelser
Sidste nat i Twisted River
Hestenes øjne
Min kamp 1. bog
Kalak
Vejen
Retrograd
Ud og stjæle heste
Jeg nægter
Gudfar
Fader vor
Hjertet slår og slår
Udflytterne
Violinbyggeren
Min fars dagbog
Fædre og sønner
Den syvende dag
Askeblomster
Asken i tasken
Ting, min søn skal vide om verden
Litteratur fra Grænselandet
Astrids somre : roman
![](/sites/default/files/styles/slick_item/public/field_book_cover_image/32fe8d99086c1f0ebeb4536d72b8f99e.jpeg?itok=jIjlrmIF)
Brugernes anmeldelser