Tema
Mobile læseoplevelser

En krisetid forandrer på alle menneskelige strukturer, ikke mindst på den måde, vi bevæger os på. Mere skærmtid og stillesiddende opgaver ændrer også vores læsevaner. Litteratur kobles på bevægelse.
Vandring som trendsættende aktivitet i en corona-tid er i synlig forandring – både i naturen og på sociale medier. Gå-tendensen synes at nå op på højde med dens betydning i tysk romantik i 1800-tallet, hvor den bevægelse, en vandring indebærer for både kroppen og sindet, kan bringe både bevægelse og dannelse.
I litteraturen er den fysiske bevægelse ofte forbundet med en mental rejse. Den ensomme vandrings indadskuende ro synes dog i epidemiens skygge at have udviklet sig til mere end det. Der er ønske om at bevæge sig samtidig med, at hjernen fyldes med fortællinger, viden og nye input.
Med litteraturen i ørerne
Horisonten udvides med en lydbog eller en podcast i ørerne, og bevægelsen ind i eget univers giver næring til hjernen, mens det ene ben sættes foran det andet, og skridttælleren opdaterer på sundhedstilstanden. Antallet af lån af lydbøger på eReolen og antal køb af lydbøger på forskellige platforme er steget med rekordfart. Litteraturen har i den grad slået følge med det at bevæge sig.
Mobile læseoplevelser
Birgitte Stougaard, lektor ved Aarhus Universitet; har belyst lydbogens potentialer i flere undersøgelser og peger på, at den digitale lydbog tilbyder en fleksibilitet, der har skabt nye brugere eller nye læsere. Stougaard har sammen med Iben Have forsket i lydbøger, og hun pointerer ”at muligheden for mobile læseoplevelser er en af de faktorer, som fremhæves af mange voksne som noget af det bedste ved mediet. ”
Lydbogen har skabt nye læsere og nye måder at læse på:
”Når øjnene ikke behøver at være beskæftigede, da man ikke visuelt skal afkode tegn, bliver kroppen sat fri til andre aktiviteter. Hvis man går en lang tur, mens man lytter, kombinerer man mange forskellige sanser, og herved kan der opstå et såkaldt multisensorisk rum for læring og oplevelser. Et andet interessant aspekt er den måde, hvorpå litteraturens handling og sprog kommer til at hænge sammen med omgivelserne på nye, spændende måder , lyder det fra Stougaard. ” Digteren Morten Søndergaard fortalte i en anekdote om, hvordan han klipper frugttræer og lytter til digte – for så at opleve at de digte hænger godt nok længe i træerne.”

En krisetid forandrer på alle menneskelige strukturer, ikke mindst på den måde, vi bevæger os på. Mere skærmtid og stillesiddende opgaver ændrer også vores læsevaner. Litteratur kobles på bevægelse.
Vandring som trendsættende aktivitet i en corona-tid er i synlig forandring – både i naturen og på sociale medier. Gå-tendensen synes at nå op på højde med dens betydning i tysk romantik i 1800-tallet, hvor den bevægelse, en vandring indebærer for både kroppen og sindet, kan bringe både bevægelse og dannelse.
I litteraturen er den fysiske bevægelse ofte forbundet med en mental rejse. Den ensomme vandrings indadskuende ro synes dog i epidemiens skygge at have udviklet sig til mere end det. Der er ønske om at bevæge sig samtidig med, at hjernen fyldes med fortællinger, viden og nye input.
Med litteraturen i ørerne
Horisonten udvides med en lydbog eller en podcast i ørerne, og bevægelsen ind i eget univers giver næring til hjernen, mens det ene ben sættes foran det andet, og skridttælleren opdaterer på sundhedstilstanden. Antallet af lån af lydbøger på eReolen og antal køb af lydbøger på forskellige platforme er steget med rekordfart. Litteraturen har i den grad slået følge med det at bevæge sig.
Mobile læseoplevelser
Birgitte Stougaard, lektor ved Aarhus Universitet; har belyst lydbogens potentialer i flere undersøgelser og peger på, at den digitale lydbog tilbyder en fleksibilitet, der har skabt nye brugere eller nye læsere. Stougaard har sammen med Iben Have forsket i lydbøger, og hun pointerer ”at muligheden for mobile læseoplevelser er en af de faktorer, som fremhæves af mange voksne som noget af det bedste ved mediet. ”
Lydbogen har skabt nye læsere og nye måder at læse på:
”Når øjnene ikke behøver at være beskæftigede, da man ikke visuelt skal afkode tegn, bliver kroppen sat fri til andre aktiviteter. Hvis man går en lang tur, mens man lytter, kombinerer man mange forskellige sanser, og herved kan der opstå et såkaldt multisensorisk rum for læring og oplevelser. Et andet interessant aspekt er den måde, hvorpå litteraturens handling og sprog kommer til at hænge sammen med omgivelserne på nye, spændende måder , lyder det fra Stougaard. ” Digteren Morten Søndergaard fortalte i en anekdote om, hvordan han klipper frugttræer og lytter til digte – for så at opleve at de digte hænger godt nok længe i træerne.”
Kommentarer