Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829

Ungdommelig respektløshed præger H.C. Andersens ungdomsværk fra 1829, som tager læseren med på et fantastisk eventyr gennem Københavns gader. Samtidig lyser bogen op som en velkalkuleret entré på tidens litterære scene.

Handlingen udspiller sig på én eneste nat, nemlig nytårsnat 1828, og rejsen er ganske kort, nogle få hundrede meter igennem København. Og man må sande, at det ikke er rejsens længde men den rejsendes opladthed, der kan resultere i en god rejsebog. Fodreise er på sæt og vis en københavnerroman, den er fuld af slidder og sladder fra datidens andedam, og det kræver noter, hvis man vil have det hele med. Men ellers kan man bare nyde Andersens tour de  force på frihjul igennem hans fantastiske univers.

Vi kommer gennem et genkendeligt København, hvis geografi respekteres. Men vi kommer også omkring i tid og rum, vi kommer langt ud i fremtiden, hvor rumfartøjer passerer byen, vi ser igennem hele jordkloden med sankt Peters briller, så vi ser selve Helvede i midten og bugen af hvalerne på den anden side.

Den unge rejsende Andersen har ikke blot sin sprudlende og boblende fantasi med sig, han har også i lommen et værk af E.T.A.Hoffmann, hvis fantastiske fortællinger i arabeskens form er Fodreises forbillede. Lige som Hoffmann spiller Andersen på usikkerheden om, hvad der er indre og ydre virkelighed og i de mange fantastiske og magiske situationer i det lille værk er der et mylder af eksisterende og fiktive personer i et univers, der ikke kun er København, men også i høj grad hele verdenslitteraturen. Alt sammen hvirvlet gennem Andersens mølle.

En prøve på stilen - fra 10. kapitel:
"  "Lad mig flagre ud i den vide Verden!" bad jeg med Taarer i Øjnene.
"Flagre ud," afbrød hun mig, "du har nok Lyst til at gjøre flere Luftspring; nei troe mig, Verden har Poeter nok! nu skrive jo alle Mennesker; jeg skal nok stække i det mindste dine Vinger. Du skulde bare høre hvad Verden siger om dig og din Bog. Det er Nix begge Dele. Du vil være vittig, spille Satirikus; o Gud hjælpe dig arme Skrog, seer du ud dertil for inden eller for uden? Og nu denne Lyst til at lege med det Alvorlige og Hellige, denne letsindige Hoppen for dog at kunne sige Noget, hvortil skal den vel lede? Din Reise kommer dog aldrig til at høre til Himmel eller Helved, men evig og altid til Amager!"

Så fik han den, den unge digter! Men han fik jo så også egentlig ganske udmærket præsenteret sit værk, som man bare kan lade sig klukkende og nydende trække igennem. Undervejs kan man jo så dels måske forundre sig over, hvor meget døden egentlig præger denne ungdomsspøg, og dels kan man opsamle temaer, der kommer til at gå igen i det senere forfatterskab i f.eks. Lykkens Kalosker, Om Aartusinder, Grantræet og Ahasverus - for blot at nævne nogle!

Endelig peger det lille elegante værk så på sæt og vis frem mod de modne års formidable rejseskildringer.

At være på rejse med Andersen er altid en fantastisk oplevelse.

Skrevet af Torben Wendelboe