Bog

L

Af (
2008
)

Anmeldelse

L af Erlend Loe

09 jun.08

En finurlig og humoristisk historie om en anderledes ekspedition bygget på en spændende, men måske lidt løs teori.

Store tanker kan komme pludseligt. Som nu med Erlend - en dag prøvekører han sine nye skøjter og BAM! Kunne de polynesiske øer være blevet befolket af sydamerikanere, som tog den på skøjter hen over et islagt Stillehav?
Erlend synes selv, at denne migrationsteori holder vand, og beslutter sig for at lave en ekspedition, der kan bevise det. Man skulle tro, at når det gælder naturvidenskabelige landvindinger, vil det være nemt at finde villige sponsorer, men Erlend må både prostituere sig, skrive til den norske konge og opsøge andre store opdagelsesrejsende, før han, på helt mirakuløs vis, modtager en check, der kan realisere visionen.
Seks friske, ideologiske og håndplukkede knægte udgør ekspeditionen, som helt sikkert vil placere Norge på verdenskortet – én gang for alle. Bevæbnet med satellittelefon, lakmuspapir og Erlends opbyggelige orienteringsfags-udtalelser fra folkeskolen drager de af sted til en øde ø.
I første omgang overvælder klimaet ekspeditionen. Der er faktisk en del at tage højde for; faldende kokosnødder, dræberål og muræner, der lurer i lagunen.

Historien om den ambitiøse norske ekspedition, som rejser til den anden side af jorden for at bevise en hidtil overset migrationsteori, er et sprudlende mesterværk om gå-på-mod og fantasi. Humoren er limen, og det er slet ikke svært at indleve sig i Erlends ærlige bestræbelser på at udrette noget stort for fædrelandet og for sig selv. Man tror skam på ideen og hepper. Selvfølgelig.

"L" er et humoristisk svendestykke, hvor de levende og kærlige beskrivelser af ekspeditionens forskellige medlemmer sammen med Erlends indre monologer når op på et klukkende højt niveau.

Ærligt talt har det været svært for mig at tølje munterheden og min trang til at løbe sagesløse ned for at dele forskellige Erlendske anekdoter.

Bag humoren er der skam begavelse, hvilket helt klart fuldender denne velskrevne historie, som f.eks. da ekspeditionen, i forbindelse med seriøs sociologisk forskning, udlever forskellige styreformer som rollespil.
Historien, som strengt taget er fiktiv, akkompagneres af et spændende billedmateriale og en udførlig emneordsliste. Rygestop-telefonen har 1 henvisning, og Marco Polo har 2, hvilket meget godt beskriver romanens bredde.

Oversat fra norsk af Susanne Vebel efter 'L'. Gyldendal, 2008. 489 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
27247423
ISBN
9788702059052
Antal sider
489

Tema

Tema

Lydbøger til gåturen

Bevæg dig gennem naturen, mens du fylder dit sind med fortællinger, viden og nye input, og oplev hvordan litteraturen kan berige din vandretur.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer