Grundtvigs død

Hvis man ser grundtvigianismen som den lyse modpol til det formørkede Indre Mission, er der rigtig mange øjenåbnere i denne bog.

Den lidt makabre titel dækker over, at historien tager udgangspunkt i Grundtvigs bisættelse og hovedsageligt beskriver effekten af hans virke efter hans død.

Selv om bogen mest handler om Grundtvigs eftermæle, er der også et biografisk afsnit om hans gejstlige og politiske karriere, der danner afsæt for resten af bogens opgør med mange af de myter, der knytter sig til den gamle. Forfatteren er lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.

Hvis man som jeg stort set har viden om Grundtvig fra Ebbe Kløvedal Reichs folkebog ’Frederik’ fra 1972 og ser grundtvigianismen som den lyse modpol til det formørkede Indre Mission, er der rigtig mange øjenåbnere i denne bog. Det kommer som en stor overraskelse, at Grundtvig i virkeligheden var anti-demokrat og stor tilhænger af enevælden (måske for at sikre sig kongelige bevillinger).

Bagsidebilledet viser den røde faneborg ved Anker Jørgensens bisættelse fra Grundtvigskirken, men myten om sammenhængen mellem Grundtvig og socialdemokratiet og velfærdsstaten punkteres sagligt og effektivt.

Et pudsigt sidste afsnit ser på daværende præsident Obamas omtale af Grundtvig som væsentlig faktor i menneskerettighedsbevægelsen i USA, hvor hans betydning er helt anderledes, men ikke mindre, end det fremgik af Obamas talepapir ved besøget af de nordiske statsministre i 2016.

Selv om det måske lyder sådan, er bogen ikke et anti-Grundtvig-skrift. Hans betydning for uddannelsessystemet kan ikke tages fra ham, og han fylder stort i ret mange danskeres salmebrug.