Blog
Glæden ved gode børnebøger
Forleden, da familien kørte nordpå, lyttede vi til Albertes oplæsning af "Zakarias på sommerferie" af Naja Marie Aidt: Børnene blev straks grebet af historien, og jeg nød Aidts helt særlige tone. Sproget og den tragikomiske stemning mindede mig om novellerne i hendes suveræne novellesamling Bavian.
Naja Marie Aidt er ikke den eneste af mine yndlingsforfattere, som skriver fremragende børnebøger, der også er en fornøjelse at læse for voksne. Både på grund af sproget, en gribende historie og flotte og originale illustrationer, der spiller sammen med historien. Forfattere som Ida Jessen, Katrine Marie Guldager, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann og Martin Glaz Serup, som jeg har læst gennem mange år, er sammen med Jakob Martin Strid og Kim Fupz de børnebogsforfattere, jeg foretrækker, når jeg er på udkig efter andet end klassikere.
Men mange mennesker finder det svært at finde gode, nye børnebøger ud over de mest omtalte og ender så i længden med at læse klassikere af Astrid Lindgren eller Ole Lund Kirkegaard. Der findes heller ikke meget inspiration på nettet til forældre til, hvilke af de nye børnebøger, som især er værd at lægge mærke til. Derfor vil vi gerne i Litteratursidens aktuelle tema give inspiration til at læse andet end klassikere for børn og børnebørn. Men bøgernes litterære kvalitet må være i top ligesom i klassikerne.
Sproget er også vigtigt i børnebøger
Jeg tror ikke man skal undervurdere betydningen af den litterære kvalitet, herunder sprogets og fortællingens kraft, af børnelitteratur i forhold til at fastholde børns opmærksomhed. Det er jo ikke kun som voksen, at man gribes af et godt sprog. Små børns fascination af gode rim og remser viser, hvor modtagelige de er for nuancer i sproget. Min seks-årige datter har netop her i juleferien været godt i gang med at knække læsekoden ved at stave sig igennem Kirsten Hammanns forrygende Chokoladeeskapade (1998) godt hjulpet af de morsomme rim i de enkelte afsnit.
Samtidig må jeg efter over seks års daglig højtlæsning konstatere, at der er stor forskel på kvaliteten af børnebøger, ikke mindst er jeg stødt på mange nyere oversatte børnebøger, som er elendigt skrevet og med en tynd historie, og oven i købet belærende med en overtydelig pointe, som ikke overlader noget til børnenes fantasi eller stof til videre snak.
Jeg tror, det er uhyre vigtigt, at vi, når vi begynder at læse op for børn og børnebørn, vælger noget, der virkelig fanger dem - og det kan naturligvis både være klassikere og nye bøger. Men som Stine Reinholdt fremhæver i temaet, efterlyser mange børn ideer til bøger de skal læse samt flere bøger om emner, der interesserer dem. Derfor kan det at vælge de helt rigtige bøger være med til at give selv helt små børn en følelse af det magiske univers, som bøger kan skabe.
Fællesskab om læsning
Små børn spørger ofte aften efter aften om at få læst den samme godnathistorie op, og det vidner om en særlig oplevelse, de har med netop denne bog. Og har børn mange oplevelser med bøger, som optager dem, vil de få styrket læselysten - ikke bare på kort sigt, men sikkert også på længere sigt. Samtidig giver den store udbredelse af digital børnelitteratur børn mulighed for at være mere aktive under læsningen. Denne mere interagerende tilgang til børnelitteraturen rummer måske et potentiale til at få flere børn til at læse ny børnelitteratur. Se listen med gode apps for børn. Link.
Den nye børnelitteratur er i det hele taget meget eksperimenterende. I forbindelse med den nye Nordiske børnebogspris udtalte Jens Raahauge fra bedømmelseskomitéen i ”Skønlitteratur på P1” i oktober, at børnelitteraturen lige nu er langt mere genreeksperimenterende end voksenlitteraturen og nævnte et af de danske nominerede værker, Oskar K og Dorthe Karrebæk (ill.): Biblia Pauperum Nova som et eksempel.
Højtlæsningen for børn eller det at lytte til en oplæsning sammen - som vores familie oplevede i bilen - understreger samtidig det stærke fælleskab om litteratur. Alle i vuggestuen, børnehaven eller klassen sidder og lytter til oplæsningen af en bog, de deler læseoplevelsen. Børnene får bogen læst højt og taler om den undervejs og bagefter. Ligesom vi på Litteratursiden gerne vil inspirere til og lade folk dele - og tale om - deres læseoplevelser. Jeg håber også, I har lyst til at dele jeres idéer til gode børnebøger med os.
Forleden, da familien kørte nordpå, lyttede vi til Albertes oplæsning af "Zakarias på sommerferie" af Naja Marie Aidt: Børnene blev straks grebet af historien, og jeg nød Aidts helt særlige tone. Sproget og den tragikomiske stemning mindede mig om novellerne i hendes suveræne novellesamling Bavian.
Naja Marie Aidt er ikke den eneste af mine yndlingsforfattere, som skriver fremragende børnebøger, der også er en fornøjelse at læse for voksne. Både på grund af sproget, en gribende historie og flotte og originale illustrationer, der spiller sammen med historien. Forfattere som Ida Jessen, Katrine Marie Guldager, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann og Martin Glaz Serup, som jeg har læst gennem mange år, er sammen med Jakob Martin Strid og Kim Fupz de børnebogsforfattere, jeg foretrækker, når jeg er på udkig efter andet end klassikere.
Men mange mennesker finder det svært at finde gode, nye børnebøger ud over de mest omtalte og ender så i længden med at læse klassikere af Astrid Lindgren eller Ole Lund Kirkegaard. Der findes heller ikke meget inspiration på nettet til forældre til, hvilke af de nye børnebøger, som især er værd at lægge mærke til. Derfor vil vi gerne i Litteratursidens aktuelle tema give inspiration til at læse andet end klassikere for børn og børnebørn. Men bøgernes litterære kvalitet må være i top ligesom i klassikerne.
Sproget er også vigtigt i børnebøger
Jeg tror ikke man skal undervurdere betydningen af den litterære kvalitet, herunder sprogets og fortællingens kraft, af børnelitteratur i forhold til at fastholde børns opmærksomhed. Det er jo ikke kun som voksen, at man gribes af et godt sprog. Små børns fascination af gode rim og remser viser, hvor modtagelige de er for nuancer i sproget. Min seks-årige datter har netop her i juleferien været godt i gang med at knække læsekoden ved at stave sig igennem Kirsten Hammanns forrygende Chokoladeeskapade (1998) godt hjulpet af de morsomme rim i de enkelte afsnit.
Samtidig må jeg efter over seks års daglig højtlæsning konstatere, at der er stor forskel på kvaliteten af børnebøger, ikke mindst er jeg stødt på mange nyere oversatte børnebøger, som er elendigt skrevet og med en tynd historie, og oven i købet belærende med en overtydelig pointe, som ikke overlader noget til børnenes fantasi eller stof til videre snak.
Jeg tror, det er uhyre vigtigt, at vi, når vi begynder at læse op for børn og børnebørn, vælger noget, der virkelig fanger dem - og det kan naturligvis både være klassikere og nye bøger. Men som Stine Reinholdt fremhæver i temaet, efterlyser mange børn ideer til bøger de skal læse samt flere bøger om emner, der interesserer dem. Derfor kan det at vælge de helt rigtige bøger være med til at give selv helt små børn en følelse af det magiske univers, som bøger kan skabe.
Fællesskab om læsning
Små børn spørger ofte aften efter aften om at få læst den samme godnathistorie op, og det vidner om en særlig oplevelse, de har med netop denne bog. Og har børn mange oplevelser med bøger, som optager dem, vil de få styrket læselysten - ikke bare på kort sigt, men sikkert også på længere sigt. Samtidig giver den store udbredelse af digital børnelitteratur børn mulighed for at være mere aktive under læsningen. Denne mere interagerende tilgang til børnelitteraturen rummer måske et potentiale til at få flere børn til at læse ny børnelitteratur. Se listen med gode apps for børn. Link.
Den nye børnelitteratur er i det hele taget meget eksperimenterende. I forbindelse med den nye Nordiske børnebogspris udtalte Jens Raahauge fra bedømmelseskomitéen i ”Skønlitteratur på P1” i oktober, at børnelitteraturen lige nu er langt mere genreeksperimenterende end voksenlitteraturen og nævnte et af de danske nominerede værker, Oskar K og Dorthe Karrebæk (ill.): Biblia Pauperum Nova som et eksempel.
Højtlæsningen for børn eller det at lytte til en oplæsning sammen - som vores familie oplevede i bilen - understreger samtidig det stærke fælleskab om litteratur. Alle i vuggestuen, børnehaven eller klassen sidder og lytter til oplæsningen af en bog, de deler læseoplevelsen. Børnene får bogen læst højt og taler om den undervejs og bagefter. Ligesom vi på Litteratursiden gerne vil inspirere til og lade folk dele - og tale om - deres læseoplevelser. Jeg håber også, I har lyst til at dele jeres idéer til gode børnebøger med os.
Kommentarer