Bog

Maus

Af (
2008
)

Anmeldelse

Maus: en overlevende fortæller, bd.1-2 af Art Spiegelman

01 maj.03
Skribent

Hvordan man overlever Auschwitz - eller hvordan man overlever en far, der har overlevet Auschwitz?


Anbefalet af projektkonsulent Marie Østergård, Århus Kommunes Biblioteker

Lån bogen på Bibliotek.dk

Art Spiegelman er tegneserieforfatter og jøde. Han har et meget anstrengt forhold til sin far Vladek, som han gør, hvad han kan for at undgå at se. Ved et tilfælde får Art lukket op for Vladeks historier fra fortiden og sin families liv som polske jøder under 2. verdenskrig. Art begynder at optage Vladeks historier for at lave det til en tegneserie, og i processen ”tegner” der sig et billede af en mand, der er defineret af sin udmarvende fortid og sin kamp for overlevelse.

Historien er sideløbende biografi og selvbiografi, og den bliver samtidig Arts forsøg på at finde vej igennem et liv fyldt med spøgelser og skyldfølelser, hvor han nu bliver tvunget til at tage stilling til sin far med krigens rædsel som ramme.

Nu lever Vladek som gammel mand i USA, i et had/kærligheds forhold med sin kone, Mala. Arts mor var Vladeks store kærlighed, men hun begik selvmord små 10 år tidligere. Vladek bruger sit liv på at gemme brødskorper, returnere halvtomme cornflakes pakker til købmanden og genbruge sine teposer. Langsomt som historierne stykkes sammen til fortællingen om en overlever, formår tegneserieformen at beskrive den kompleksitet, der er mellem de utænkelige og utålelige rædsler og de komiske og tragiske små hverdagsbegivenheder, der gør Vladek til den, han er.

2. verdenskrig rulles op - lige fra de små stykker chokolade, der i Auschwitz køber Vladek en plads i den rigtige side til lejroptællingerne, til de store massers skrig og pinsel, når de bliver smidt levende i massegravene og overhældt med benzin. Men Vladek beskriver alle slags situationer i et nøgternt og realistisk sprog – den samme nøgternhed og usentimentale facon, der senere viser sig at få ham igennem krigen i live. Tegningerne formår på mærkelig vis at fremstå som levende billeder – til trods for at alle karaktererne er tegnet som dyr. Jøderne er mus, tyskerne katte (!), polakkerne grise etc. Som læser forundres man over den skærende realisme, man glemmer formen og ser billederne i den fortælling, der skabes.

Parallelt med Vladeks historie følger vi Arts kamp for at holde sin far ud. I Arts samtaler med sin psykolog udfoldes et deprimerende overlevelsestraume overført fra far til søn – hvilken præstation kan nogensinde måle sig med at overleve Auschwitz?
I andre små glimt ser vi tegneren Art, flere år senere, der sidder ved sit bord iført musemaske og forsøger at forholde sig til en omverden, der begejstres over hans fantastiske værk – første bind af Maus. Tegneserien har vundet utallige priser, og nu afkræves han pludselig holdninger og løsningsmodeller til en hel verdens traume – uden at kunne forholde sig til sit eget.

Tilsammen skaber de to bind af Maus et rystende, men ekstremt vedkommende billede af mennesker, der forsøger at overleve på hver sine præmisser. Som krigsbeskrivelse er den på linie med de bedste, og formen gør den til noget helt unikt – også for dem der ikke læser tegneserier!


Oversat af Kjeld Koplev. Politisk Revy, 1987-1992. 159,135 sider

Analyse

Spiegelman, Art - Maus

I den ikoniske graphic novel 'Maus' skildrer Art Spiegelman sin jødiske families traumatiske historie i tiden omkring 2. Verdenskrig. 'Maus' er tegnet i en minimalistisk stil og er en autobiografisk erindringsroman, der lader Art Spiegelmans interviews med faderen Vladek danne rammen for de grusomme erindringer. Gennem skildringen af deres far-søn-forhold er romanen samtidig med til at beskrive en historisk betinget generationskløft mellem Holocaust-overlevere og deres børn.  

Skrevet af cand. mag i litteraturhistorie Maria Louise Christensen

Der er mange elementer at kaste sig over i en analyse af Art Spiegelmans 'Maus'. Fortællingen indeholder i sig selv flere lag, og samtidig er der her tale om en ‘tegnet roman’, en graphic novel. Det er derfor nødvendigt at nærme sig romanen med et blik for denne sammensmeltning mellem tegningerne og teksten. 'Maus' udkom oprindeligt som en tegneserie i 'Raw', et avantgarde-magasin, som Spiegelman og hans kone udgav. Herefter blev historien udgivet i to dele, første del 'Maus I': En overlevende fortæller med undertitlen “Min Fars Lidelseshistorie” udkom på engelsk i 1986, mens anden del, 'Maus II' med undertitlen “Og her begyndte mine problemer” oprindeligt udkom i 1991. I 2006 udkom romanen i en samlet udgave på dansk. 'Maus' er en er tekst-drevet graphic novel med få tekstløse felter. Romanen består i alt af ca. 1500 sort-hvide tegninger, hvoraf de fleste har sorte rammer. 

Om mus og mænd - symboler og metaforer i 'Maus'

'Maus' er fyldt med metaforer og symboler. Først og fremmest kan 'Maus' beskrives som en postmoderne fortælling, blandt andet fordi den dekonstruerer menneskene til antropomorfe dyreskikkelser. Jøderne er tegnet som mus, nazisterne som katte, polakkerne er portrætteret som grise, mens amerikanerne, der optræder til sidst i fortællingen, er hunde. Fortolkningen af de forskellige etniske grupper kan på den ene side ses som et nødvendigt greb, der gør det muligt for læseren lynhurtigt at se, hvem der er hvem. På den anden side er fortolkningen med til at tydeliggøre forskellene mellem de etniske grupper, og den peger på, at jøderne var nazisternes bytte; det var katten efter musen, og jøderne blev anset som skadedyr. Samtidig er fremstillingen formentlig en kommentar til Hitlers berygtede udtalelse om, at “jøderne utvivlsomt er en race, men de er ikke mennesker”, der er citeret i efterordet til 'Maus I'. Fremstillingen af jøderne som mus spiller desuden på romanens titel 'Maus'. Spiegelmans portrættering er så gennemført, at Vladek og hans venner er tegnet med grise-masker på, når de udgiver sig for at være almindelige polakker (se fx s. 127). Spiegelman bruger på denne måde portrætteringen symbolsk – også som middel til at kommentere på datidens idéer om jødernes udseende, som fx da Vladek fortæller, hvordan han og Anja forsøgte at se ‘polske’ ud, men bemærker at Anja stadig altid lignede en jøde, hvilket i romanen vises ved, at hendes hale stikker ud under skørtet. (s. 138).

Udover det symbolske i måden 'Maus' portrætterer mennesker på, er der også en gennemgribende symbolik i selve fortællingens form. I fortællingens nutid, hvor Art udspørger Vladek om oplevelserne under krigen og er sammen med sin kæreste Françoise, består hver side nemlig af otte indrammede tegninger, mens faderens erindringer udspiller sig på mere rodede sider. De sider, hvor læseren befinder sig ‘i’ faderens erindring er præget af asymmetri, blandt andet fordi antallet af tegninger per side varierer og fordi indramningen af de enkelte tegninger bestandig brydes og overskrides. Dette kan ses som Spiegelmans kommentar til erindringernes utilstrækkelighed og ufuldkommenhed - erindringer indebærer i sig selv et krav om autenticitet, men fremstillingen kan ses som Art Spiegelmans erkendelse af, at der kan være dele, som Vladek har sprunget over eller glemt.  

At beskrive det ubeskrivelige

Det er nu ikke kun symbolsproget og tegningernes metaforer, der er væsentlige at kommentere på. I det hele taget er det nødvendigt at pege på, at romanen er vanskelig på grund af dens emne; fordi den beskæftiger sig med erindringer om Holocaust og kan kaldes for traumatisk litteratur. Det kan i det hele taget virke uoverskueligt at analysere traumatisk erindringslitteratur, fordi den slags litteratur ofte selv siger eller bevidst forholder sig til alt det væsentlige og på denne måde lukker sig om sig selv. Måske er det blandt andet på grund af de etiske dilemmaer, der er forbundet med erindringslitteratur, at Art Spiegelman foretager et bevidst valg væk fra det rent referentielle i erindringen mod det fantasifulde og æstetiske udtryk, der findes i tegningerne. I Maus bliver den traumatiske litteratur på denne måde også en æstetisk genre, hvor vi som læsere kan forvente, at beretningen er sand og troværdig, men hvor fortællingen samtidig benytter sig af æstetiske virkemidler, som de antropomorfe dyr eller som da den vej, Anja og Vladeks går mod Sosnowiec former sig som et hagekors (s. 127). Denne gengivelse er med al sandsynlighed ikke autentisk, men kan ses som Spiegelmans forsøg på at bruge hagekorset som metaforisk varsel: Nazismen har vundet terræn og Anja og Vladek bevæger sig tættere på den uundgåelige tilfangetagelse. I det hele taget kan man argumentere for, at fremstillingen af faderens erindringshistorie som graphic novel og især fremstillingen af fortællingens mennesker som dyr kan lette nogle af de etiske dilemmaer, som Spiegelman kunne være havnet i. Samtidig ville 'Maus' med menneskeskikkelser let være blevet så voldsom en oplevelse, at det nærmest ville fremstå vulgært, som en form for grotesk horror. Art Spiegelmans minimalistiske, postmoderne stil gør romanen sober i sin skildring, idet den undgår både at blive for fantasifuld og vulgær. På denne måde står den som en stærk gennemarbejdelse af et traume og den postmoderne tegnestil bliver en hjælper, der også levner plads til læserens fortolkning. 

I forhold til romanens formål om at beskrive det ubeskrivelige i form af faderens oplevelser under Holocaust, taler Vladek hele romanen igennem et såkaldt ‘broken english’. I den danske oversættelse viser det sig ved, at Vladek altid bruger artikler, dvs. kendeord, frem for at sætte et ord i bestemt form, fx siger han ‘den værelse’ frem for ‘værelset’. Man kan som læser undre sig over, at Vladek taler så gebrokkent engelsk, eftersom man flere gange kan læse, at det under krigen hjalp ham at være dygtig til sproget. Herudover har Vladek på det tidspunkt, hvor Art interviewer ham, boet i USA i mange år. Vladeks ødelagte og knuste sprog kan derfor også betrages som en symbolsk manifestation af, at hans erindringer er forpinte; at de ikke lader sig fortælle i et sprog, han behersker perfekt, og at de slet ikke kan fortælles på hans modersmål, polsk. Vladek taler faktisk kun polsk på ét eneste tidspunkt i romanen, og det er, da han – paradoksalt nok – kommer med racistiske bemærkninger om den sorte mand, som Françoise og Art giver et lift (s. 259). 

Desværre er enkelte sproglige finurligheder og selvreferentielle lag gået tabt i den danske oversættelse. På engelsk har 'Maus I' nemlig undertitlen “My Father Bleeds History”, hvilket ikke kun refererer til faderens frygtelige oplevelser som del af verdenshistorien, men også til det tegneserietekniske udtryk bleeds, der bliver brugt om tegninger, hvor tekst og illustrationer løber helt ud til kanten af siden. Den sproglige ændring er væsentlig, fordi den engelske undertitel kan lede læseren på sporet af, at tegningerne netop ‘bløder’ ud til sidernes kant i det væsentlige øjeblik i slutningen af første del, hvor faderen bringes ind i Auschwitz.

De metarefleksive elementer

Den engelske undertitel er et godt eksempel på, hvordan 'Maus' er selvrefererende og metarefleksiv. Flere af de øvrige metarefleksive elementer har at gøre med Art Spiegelmans etiske overvejelser - fx i forbindelse med portrætteringen af hans kæreste Françoise, der jo er franskmand og derfor måske ikke bør fremstilles som mus. Françoise argumenterer dog for, at det vil være mest logisk, at hun er en mus - især i betragtning af, at hun er konverteret til jødedommen (s.171-172). 

Herudover viser Spiegelman, at man befinder sig i hans private historie ved, at han – og hans psykolog – begge har musemaske på (bl.a. s. 201-). I gengivelsen af en samtale med sin psykolog i 'Maus II' understreger Spiegelman desuden, at alt det tegnede er en ydre, æstetisk bearbejdning af indre erindringer og følelser ved, at han skrumper efterhånden som psykologen stiller ham en række spørgsmål (s. 205-206). Spiegelmans alter-ego skrumper også, da han midt i en kødrand af aggressive journalister bliver krydsforhørt om udgivelsen af 'Maus', og da forretningsfolk forsøger at få ham overtalt til at slå mønt af udgivelsen af faderens traumatiske erindringer (se s. 202). På denne måde kan den skrumpende Spiegelman også læses som en manifestation af hans følelse af at være blevet til den lille forfatter i det mediecirkus, der fulgte i hælene på udgivelsen af 'Maus I'. Romanen blev af mange anset for kontroversiel – ikke kun fordi den beskæftigede sig med Holocaust – men fordi den gjorde det som graphic novel.

Art Spiegelman (f. 1948) blev født i Stockholm og er bedst kendt for 'Maus', der som af forlaget fik genrebetegnelsen ‘graphic novel’. 'Maus’ første del er tilegnet Anja, Spiegelmans mor, mens anden del er tilegnet Spiegelmans bror Richieu, der blev dræbt under krigen, og hans egne børn Nadia og Dashiell. Romanen vandt i 1992, som den første graphic novel, en Pulitzer Pris. Art Spiegelman har også udgivet den kendte graphic novel 'In the shadow of No Towers' (2004), der, idet romanen skildrer hans egen reaktion på angrebene på World Trade Center i New York i 2001, ligesom 'Maus' beskæftiger sig med en personlig oplevelse og bearbejdelse af et kollektivt, historisk traume.

Kilder, links og centrale værker

21 jun.13

Bogdetaljer

Forlag
Politisk Revy
Oversætter
Kjeld Koplev
Faustnummer
26134293
Graphic
Art Spiegelman
ISBN
9788773782682
Antal sider
295

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer