Tre dage i april

Forfatterduoen skriver med et fantastisk flow i bevægende og underholdende pageturner om Dagmars rejse med De hvide busser.

Året er 1945, og der er stadig krig i Europa. En række Kz-fanger skal hentes hjem fra Kz-lejren Neuengamme takket være den svenske greve Folke Bernadotte og hans Hvide Busser, en formidabel redningsaktion, hvor over 4000 nordiske fanger blev hjemført. Danske Dagmar er en af sygeplejerskerne, der er steget ombord på en af busserne med livet som indsats ned igennem Tyskland.

Den 27-årige Dagmar bor alene med sine to små piger, efter at hendes mand Poul er blevet hentet af Gestapo og anklaget for at være med i modstandsbevægelsen og sendt til Neuengamme. Hun beslutter sig for i en blanding af at tage ansvar, men nok allermest med en drøm om at blive forenet med sig mand Poul, at tage med busserne ned gennem et sønderskudt Tyskland i håb om hurtig genforening.

De tre dage i april, hvor vi følger Dagmars rejse ned igennem Tyskland, bliver dage, der kommer til at ændre hende for bestandigt, og vi gennemgår med flashbacks til Dagmars barndom en troværdig udviklingshistorie med krigen som kulisse i en roman, der emmer af drama og bevægende historier.

Forventningerne til forfatterduoen Jesper Bugge Kold og Mich Vraa har været store efter publikumssuccesen Pigen fra det store hvide skib, og de skuffer ikke. I interviews har forfatterne fortalt om deres samarbejde, hvor Vraa ofte fører pennen, og Bugge Kold konstruerer det historiske skelet med sin dybdegående research. Begge romaner har en yngre kvinde i hovedrollen, hvilket også er en trend i tiden, tidligere har historiske romaner oftest haft mandlige hovedpersoner.

Romanen er en velskrevet pageturner, der både er underholdende, vedkommende og oplysende. Der er styr på de historiske fakta, og duoen skriver dramatisk med et super godt flow. Er man til lettere historiske romaner, og en roman der bare læser sig selv, så er er den dynamiske duo Vraa og Bugge Kold et bekendtskab værd. Nu venter vi bare på en filmatisering.