De heldige

Historien om den polsk-jødiske familie Kurc og deres oplevelser efter tyskerne invaderede Polen i 1939 er uforglemmelig og gribende og samtidig meget velskrevet.

Seks millioner jøder omkom under Holocaust – et forfærdeligt stort tal tal, og bag hvert dødsfald ligger ufattelige og ubegribelige historier og skæbner og en ondskab så stor. I 'De heldige' bliver der sat ansigter på en families skæbne.

Georgia Hunter kendte ikke sin morfars jødiske baggrund og historie, førend hun som 15-årig fik til opgave at udarbejde et projekt, hvor hun skulle lære at lave research med udgangspunkt i sin families historie. Under samtaler med mormoderen hørte hun for første gang om Radom, en lille by i Polen hvor familien kom fra. ”Jeg spurgte om min bedstefar nogensinde vendte tilbage til sin gamle hjemby efter krigen. Nej, sagde hun. Eddy havde på intet tidspunkt nogen interesse i et vende tilbage”. Denne samtale førte til flere års research og udgivelsen af romanen om familiens overlevelse.

I 1939 består familien af tre generationer: bedsteforældrene, fem børn med ægtefæller og kærester og et barnebarn. Vi møder dem i april 1939 under fejringen af den jødiske påske, og hele familien er til stede undtagen den ene søn, som har boet i Frankrig mange år. Frygten for en mulig krig ligger under det hele, og i løbet af ikke ret lang tid bliver hele familien splittet, og i de næste syv år opholder de sig vidt forskellige steder i verden. I Polen og i resten af Europa, i Sydamerika, i Sibirien, og i Iran forsøger de – på trods af sult, ydmygelser og nød - at holde håbet oppe om en genforening med familien, samtidig med at de forsøger at undgå koncentrationslejrenes rædsler.

Nogle bliver sendt til en arbejdslejr i Sibirien, andre bliver en del af den polske modstandsbevægelse eller af den polske hær, og de, der bliver tilbage i Radom, forsøger at klare sig for mindre og mindre i ghettoerne.

Der er mange beskrivelser af grusomheder, men midt i det hele også eksempler på stor hjælpsomhed, og et bryllup midt i den besatte by er beskrevet meget smukt. Foran hvert kapitel er der en lille tekst om, hvad der sker i verden, og denne tidslinje er med til at sætte historien i relief.

Det er tung og trist læsning, men en must-read, som der står på omslaget, fordi bogen er fuld af håb, og samtidig giver den os læsere viden om en tid, som ikke må gentages. Nie Wieder (Aldrig igen) som der står på en mindesten i Dachau.