Kirsten Hammann

Kirsten Hammann har siden debuten i 1992 skrevet digte, romaner og essays, der stiller skarpt på samtiden gennem humor, iscenesættelse og groteske elementer. 

Kirsten Hammanns bog, Georg-komplekset, fra 2022, er en uforsonlig satirisk roman om en mands identitetskrise, ægteskabelige jalousi og selvrealisering, der spidder forfattergerningen og forlagsbranchen. 

Kirsten Hammann (født 1965) blev uddannet fra Forfatterskolen i København i 1991 og debuterede i 1992 med digtsamlingen 'Mellem tænderne'. Allerede i forbindelse med debuten var stort set alle anmelderne enige om, at der her var tale om en forfatter, som ikke lignede nogen anden end sig selv. Stilen var ikke blot rå, men utrolig elegant - selv når kvinders oftest meget sammensatte og komplekse natur skulle analyseres og ikke mindst dissekeres.

Det moderne forhold bliver ofte sat under lup i Hammanns forfatterskab, ikke mindst i Alene hjemme fra 2015. 'Alene hjemme' er en samtidsroman, hvor gnidningerne i forholdet mellem Sarah og Philip får et skud paranoia og et element af gys. Romanen leger i de moderne tematiske spor, der også er tilstede i flere andre værker af forfatteren, særligt afmagten og den dårlige samvittighed over parforhold, bekendtskaber, miljø og over at være menneske i et samfund, hvor mere vil have mere.

Romanerne Se på mig (2011) og En dråbe i havet (2008) deler sproglige og tematiske elementer med 'Alene hjemme', hvor den moderne kvinde med samvittighedskvaler er omdrejningspunktet. 'Se på mig' handler om den søde, naive Julie, hvis kæreste flytter til Indien efter at have friet til hende, hvorefter den sexfikserede forfatter Sune lejer sig ind i lejligheden. Se et interview med forfatteren, hvor hun taler om romanen. I den anmelderroste 'En dråbe i havet' får Mette nok af den dårlige samvittighed over sin høje levestandard i forhold til andre mennesker i verden og beslutter sig for at gøre noget ved situationen. Hun kan dog ikke rejse ud i verden, da familien jo stadig forventer aftensmad på bordet, så hun beslutter sig for at skrive en bog  for på den måde at hjælpe situationen i ulandene. Det er dog ikke nemt at skrive sådan en bog, for så snart hun har sat sig til rette for at skrive, bliver hun overmandet af både sult og træthed. Romanen er et fantastisk, satirisk billede på det moderne menneskes overflod, ligegyldighed og dobbeltmoral overfor alt, der ligger uden for vores egne næsetippe.  Læs mere om bogen her.

Fra smørhullet fra 2004 er endnu et godt eksempel på, hvordan Hammann belyser Danmarks egocentriske selvopfattelse, der ofte ikke levner plads til at tage ansvar for andre end sig selv. Dette og meget mere kan du læs om i vores analyse. På mange måder ligner 'Fra smørhullet' den senere roman 'En dråbe i havet'. I begge romaner hedder hovedpersonen Mette og er så gennemsnitlig, som en dansk kvinde kan være. Hendes tilværelse går op i arbejde, forhold og børn, med alt hvad der hører til af lektielæsning, indkøb og sofahygge. Samtidig har hun en nagende dårlig samvittighed over den vestlige overflod uden dog aktivt at gøre noget ved uligheden eller skære ned på sin egen forbrugsfest. Læs om forbrugsfesten som tema i artiklen Her går det godt  - send flere penge. Læs også om Hammanns tidlige forfatterskab i artiklen En smal sag for den brede smag.

I 2001 kom 'Bruger De ord i kaffen?' som er en poetikroman i to dele. Romandelen handler om Lotte Samuel, der uden større held og på syvende år arbejder på sin roman, og poetikdelen indeholder en række korte tekster og noter, der omhandler skriveprocessen. Udover sin sikre leg med sproget og dets logik, som er et væsentligt kendetegn ved Kirsten Hammanns værker, så formår hun atter at sætte samfundskritiske spørgsmålstegn.

I romanen 'Bannister' (1997) begynder Hammann den flirt med gyserelementerne, som man også finder i 'Alene hjemme'. Det er en surrealistisk roman, hvor et forhold mellem en ung kvinde og en dæmonisk mand, som hovedpersonen klynger sig til, mens genfærdet af hendes elskede spøger. En roman om savn, længsel og ukontrollabel galskab.

I 1993 udkom Hammanns første roman Vera Winkelvir, som med sin form og stil understregede den nye, revolutionerende stil, der var lagt an til i debutdigtsamlingen. Formen er fragmenteret og minder mest af alt om en collage fra en ung kvindes liv. Romanen er skrevet i dagbogsform og fortæller om en ung kvindes liv som beboer og forbruger i den moderne, materialistiske verden. Forfatteren har opfattet den unge kvindes liv som et sprogligt eksperiment, og dette kommer til udtryk i romanens opbygning, hvor der ingen tydelig indre sammenhæng er. Af visse kritikere er hun blevet udråbt som det danske svar på en postmoderne æstetik - ikke andre steder i dansk litteratur kommer denne form for æstetik så klart og konsekvent til udtryk som i romanen om Vera. Læs en analyse af værket her.

Kirsten Hammann har modtaget flere priser for sit forfatterskab. I 1994 modtog hun Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere og i 2005 modtog hun Danske Banks litteraturpris. Kristen Hammann har desuden været indstillet til DR Romanprisen samt til Nordisk Råds Litteraturpris i 1998 og 2005. 

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022