Ofte stillede spørgsmål

Forfatteren Kirsten Hammann fortæller om det at skrive med en befriende ærlighed, humor og overdrivelse, der bryder med samtidens perfektionisme.

“Jeg skal gabe højt op og stikke to fingre i halsen og begynde at skubbe til drøblen”, sådan beskriver forfatteren Kirsten Hammann det at skrive i sin ærlige bog ’Ofte stillede spørgsmål’. Her beretter hun i et hudløst og morsomt sprog om hverdagens glæder, udfordringer og frustrationer, mens hun forsøger at besvare de ofte stillede spørgsmål, hun møder som forfatter. Spørgsmål, som hun er træt af at besvare, da hun hader at tale om sine bøger: ”Jeg har jo allerede sagt det så godt, jeg kan, jeg kan ikke komme det nærmere”.

Bogen er skrevet uden filter, og det bliver romanens bærende udtryk. Vi bliver ikke skånet for detaljer og hendes ærlige tanker: “Jeg stiller mig fucking kraftedme aldrig op på en scene igen!”. Hammann pakker ikke tingene ind eller forskønner virkeligheden, ligesom hun heller ikke har pakket sin bog ind i et lækkert design, men i stedet i “brunt indpakningspapir som hos slagteren”. Hun kan dog slippe af sted med sin til tider skarpe tone, fordi hun skriver i et humoristisk og overdrevet sprog.

Læseren bliver ført af sted med Kirsten Hammanns tankestrøm, der præsenterer os for skriveblokader, ensomhed og perfektionisme. Det er på mange måder en anderledes og medrivende bog om at skrive, der sammenligner det at skrive med at fremprovokere opkast, og som viser den ubehagelige selvkritik, der kan opstå i mødet med sin egen tekst. Men hvis man søger en manual, der opremser punkter om det at skrive, er dette ikke bogen at gå til. Teksten fremstår nærmere som en dagbog end et opslagsværk, hvilket især kommer til udtryk i hendes svingende temperament og reflekterende stil, der skinner igennem i hvert afsnit. Hammann skriver, med egne ord, fremad uden at se sig tilbage og uden at vide, hvordan hun gør det. Hun skriver i en medrivende stil, hvor den eneste struktur bliver tidsangivelserne og jegets ironiske, tydelige stemme, hvilket gør opbygningen en anelse uorganiseret: ”Man får altid at vide, at man skal læse, læse, læse, hvis man vil gøre sig håb om at blive en god forfatter, men det er jo løgn.”

Hun ophøjer med andre ord ikke skriveprocessen, men behandler emnet med en forfriskende ærlighed og ironi, der tager det at skrive ned på et jordnært niveau. Hendes kropslige beskrivelser af skriveprocessen gør, at vi ikke er i tvivl om, hvor frustrerende og hårdt det at skrive rent faktisk er: “Jeg skal sidde ved mit bord og stikke fingrene i halsen og begynde at gylpe”. ’Ofte stillede spørgsmål’ skildrer således den uperfekte, vanskelige og krævende del ved en skriveproces, og den bliver derfor en åbenhjertig bog, som man kan spejle sig i og få inspiration fra. Ærligheden bliver især befriende i en tid, hvor medierne ofte fremstiller hverdagslivet i poleret og perfekt stand. ’Ofte stillede spørgsmål’ er perfekt uperfekt.  

Af Malene Elmgreen og Anne Smedemark, litteraturstuderende AU, januar 2019