Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen skriver katastrofalt smukt om mødet mellem det traditionelle og det moderne. I et sammensurium af eksperimenterende modernisme og realistiske samtidsskildringer opnår vi indblik i menneskets indre, hvor vi ikke er så forskellige, som vi tror.

Jens Smærup Sørensen (f. 1946) har et stort og omfangsrigt (og efterhånden utælleligt) forfatterskab bag sig, som indeholder alt fra digte og børne- og ungdomsbøger til drama. Mest kendt er han dog for sine noveller og sine romaner, der har modtaget flere anerkendende priser i Danmark, blandt andet De Gyldne Laurbær i 2008 og Blicherprisen i 2007. Han har indtil sin udtrædelse i 2020 været mangeårigt medlem af Det Danske Akademi, hvor han har arbejdet side om side med nogle af Danmarks største litterære talenter.

Hans seneste udgivelse er Evigt i tiden (2023). Her iscenesætter Smærup Sørensen forskellige tidsaldre i et mesterligt klimakvad om landbruget, ægteskabets dynamikker og menneskets udviklingshistorie.

Jens Smærup Sørensen debuterede i 1971 med digtsamlingen ’Udvikling til fremtiden’, men hans folkelige gennembrud kom først i 2007 med romanen Mærkedage, der, udover at høste store ord fra anmeldere og prisuddelere, blev en regulær bestseller. ’Mærkedage’ er på mange måder karakteristisk for Smærups forfatterskab med en landlig kulisse, men på trods af han ofte beskæftiger sig med genkendelige temaer, er Smærup en eksperimenterende forfatter, som altid er udfordrende at læse i sprog eller form.

’Mærkedage’ er en slægtsroman, der placerer sig fra 1934 til årtusindeskiftet på én og samme tid. Den tager udgangspunkt i en række mærkedage, men springer konstant i tid, så generationer bliver flettet sammen samtidig med, at tidens udvikling tydeliggøres. Det bliver en fortælling om traditionens møde med det moderne, hvor globaliseringen er flyttet til landet, og børnene frasiger sig gården for at forfølge akademikerdrømmen.

Jens Smærup arbejder ofte med landsbyen som tema, hvor vi møder en konflikt mellem det traditionelle og det moderne. Foruden ’Mærkedage’ ses det blandt andet også i novellesamlingen ’13 stykker af en drøm’ (1976), ’Skoven nu’ (1978) og i hans roman Klinten (2020).

’Klinten’ handler om 35-årige Jeppe, der flytter på landet for at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser. En smuk kvinde lokker ham til beboermøde, hvor han bliver en del af det fællesskab, der skal redde klinten fra at nedstyrte og rive flere af vejens huse med. Romanen beskæftiger sig med tradition/modernitet-konflikten, som vi kender fra tidligere bøger af Jens Smærup Sørensen, men i dette værk introduceres læseren også til en ny katastrofe: klimakrisen. Og ude på landet er den meget presserende, for her kan man ikke skjule sig bag sin skærm, som Jeppe er vant til. Krisen bliver vendepunktet for Jeppe – den katastrofe som får ham til at ændre kurs.

Katastrofen er et centralt punkt i store dele af Smærups forfatterskab, da det ofte er den, der frigør eller fortaber karaktererne. Kystsikringen vækker Jeppe fra en teknologisk dvaletilstand i ’Klinten’. Indbruddet i PHASE (2010) gør, at Andy Thomassen mister alt, og normer går i opløsning og afspejler samtidens forvirring og retningsløshed. Eller i ’Katastrofe’ (1989), hvor 68’er generationens katastrofe er deres trivielle og ensomme voksenliv. Katastrofen bliver en nødvendig ændring i karakterernes liv, som på godt eller ondt slutter deres søgen efter mening i livet.

I Jens Smærup Sørensens forfatterskab er der rigeligt at give sig i kast med, og han brillerer sprogligt. Det er et forfatterskab, der udfordrer normer og former, og som er præget af en søgen efter det alment menneskelige. Smærup portrætterer katastroferne, små som store, hos mennesket, og det er i katastrofen, mennesket åbner sig, og vi kan udforske Smærups smukke litteratur om livets indre.

Foto: Morten Juhl

Skrevet af Emma Karlebjerg, 2023