Hun som våger

Nysgerrigt vindueskiggeri bliver til besættelse, når Elena i ensomheden er observatør i familien Storms liv. Snart lurer faren, og rollen som observatør bliver umulig.

Jeg havde lidt svært ved at blive fanget af fortællingen, måske fordi jeg ikke er begejstret for hovedpersonen Elena, der er alt for initiativløs. Men efterhånden fik handlingen dog fat i mig, og selvom jeg ret hurtigt gennemskuede, hvordan bogen ville slutte, var jeg underholdt undervejs.

Elena, der er forfatter og for tiden har skriveblokering, er separeret og bor derfor alene i et rækkehus. Hun sidder meget og kigger ud ad vinduet og begynder at følge med genbofamiliens liv. Da hun møder sønnen Leo, som fortæller om forældrenes ægteskab, føler Elena, at hun for Leos skyld må finde ud af, hvad der sker mellem dem. Hun følger efter faderen og opdager, at han har et forhold til en anden kvinde, og hun bliver bange for, at det ikke ender godt. Det hele kulminerer en aften, hvor Elena følger efter Leos mor, Veronica, og alt går galt.

Elena kæmper med den separation, hun befinder sig i, og selvom hendes søster virkelig prøver at være der for hende, er det bare ikke det samme som at have sin mand, som hun stadig elsker. Hun virker hele bogen igennem forvirret og ude af balance, samtidig med at hun forsøger at tage sig sammen. Hun er ensom, og er lidt ligeglad med det hele, ud over genboparrets liv, som hun har svært ved at slippe igen.

Selvom jeg ret hurtigt gennemskuede en del af plottet, var der drejninger og overraskelser undervejs, som kom bag på mig, og gjorde bogen spændende at læse. Bogen er kort og sproget flydende, så den er ret hurtig læst. Den kan anbefales til læsere af psykologiske thrillere.