Knud Sørensen

Den danske forfatter Knud Sørensen (f. 1928) er hjemstavnsdigter, landskabskender og manden bag et stort forfatterskab med rod i landbolivet og landskabet omkring Mors og de vestlige dele af Vendsyssel og Limfjorden.

Under 2. Verdenskrig var Sørensen aktiv modstandsmand og måtte gå under jorden efter at være kommet i Gestapos varetægt som 17-årig. Han skriver bl.a. om dette i sit biografiske erindringsværk Et stykke af min tid (2006), som efterfølges af Kun slutningen mangler (2008).

Kendetegnende for forfatterskabet er nærværende og jordnære miljøbeskrivelser og hverdagsobservationer, hvor der bliver skrevet med indlevelse i og forståelse for at bo i Danmarks udkantsområder og livsformerne, der hører til på landet. Sørensen trækker deraf på en arv fra Steen Steensen Blichers forfatterskab med bøger, der beskriver bondebefolkningen med et blik inde fra deres livsverden.

Sørensen har, ligesom Jens Smærup været med til at sætte Mors og Limfjordegnen på Danmarkskortet gennem sine udgivelser i årenes f.eks. i  Digterne omkring Limfjorden (2002). Fortid, nutid og fremtid bliver forgrenet i forfatterskabet og derfor spejler flere af værkerne også historiske tidsbilleder. Det ses f.eks. i novellesamlingen Marginaljord (1987) hvordan mekaniseringen langsomt omdanner landbruget til industri og de traditionelle værdier opløses. Anden verdenskrig bliver også skildret fra folks perspektiv på landet, hvor krigen blot blev oplevet perifert og i begyndelsen uden at være specielt kritiske overfor den tyske værnemagt.

Knud Sørensen debuterede i 1961 med digtet 'Eksplosion’ skrevet sammen med Preben Wölck og udgav sin egen samling af digte, Den røde kaffekande, i 1965. Her blev Udkantsdanmark plantet og samtidig en lyrisk enkelthed. I de nyere naturlyriske digtsamlinger, Naturligvis (2009), Først nu (2013) og Endnu mere (2015), ses også en enkelt stil i sansende beskrivelser af naturen, dens cyklus og skiftende årstider.

Digte har Sørensen gjort hele sit liv. Med novellerne fik han en stor læserskare som øgedes, da han sprang ud som romanforfatter i en alder af 69 år med de sagte, men modige romaner En tid (1997) og En befrielse (1999). I ’En tid’ beskrives det, hvordan et tabubelagt og incestuøst forhold mellem et søskendepar, som får et barn, håndteres af det nære lokalsamfund. Fortællingen føres videre i ’En befrielse’, hvor dette barn er blevet ældre og må befri sig fra sin tunge arv. I de ydre forhold bliver Danmark samtidig befriet fra tyskerne.

Knud Sørensen er født og opvokset i Hjørring og har boet på Mors i et halv århundrede. Han fik i 1952 en landsinspektøreksamen fra Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole og har arbejdet som landinspektør på Mors. Det er derfra han bl.a. har sit indgående kendskab til at skildre landskabet med præcision. For sin evne til dette er han blevet anerkendt med Landbruget Kulturfonds Kulturpris i 1982, Otto Gelsted-prisen i 1988, Weekendavisens litteraturpris i 1998 og Det Danske Akademis Store Pris i 2014.

Foruden sit virke som forfatter har Sørensen gjort sig bemærket som flittig skribent, debattør og anmelder for forskellige blade som dagbladet Aktuelt fra 1973-83, Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende fra 1992-98 og som TV-anmelder ved Jyllands-Posten fra 1988-92. Han har desuden været en aktiv og engageret foreningsmand. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening, været administrator for Forfatterforlaget Attika, repræsentant for Statens Kunstfond, formand for Limfjordegnenes Litteratur Samvirke, formand for forfatterforeningens lyrikergruppe og medstifter af Morsø Kunstforening.

Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen