Et stykke af min tid

I Sørensens erindringer bliver man taget ved hånden og revet med af hans smittende fortælleglæde.

Forfatteren voksede op i Vendsyssel, i byen Hjørring, hvor faderen var trafikassistent og dermed hørende til embedsstanden. Moderen var uddannet, men hjemmegående, som kvinder var dengang, hvilket gav enebarnet Knud en tryg opvækst præget af faderens punktlighed. Uden tvivl har forfatteren været "en god dreng"!

Der fortælles levende og autentisk om skoletiden ligesom spejderbevægelsen tiltrak ham på grund af kammeratskabet. At han selv kommer i Gestapos varetægt bidrager kun til fornemmelsen af, hvilke kilder han øser af i sit forfatterskab.

Det går i flyvende tempo når slægtshistorierne oprulles. Ofte må forfatteren tage sig i at komme ud på et sidespor, men elegant finder han tilbage til udgangspunktet.

Stor var hans hengivenhed således for farmoderen og farfaderen i Hune og den natur, der omgav dem derude ved klitplantagerne og den salte vestenvind.

I gymnasiet møder han sin Anne Marie og sammen læser de i København men bor naturligvis ikke sammen. For dem begge var det en omvæltning at befinde sig i en stor by, hvor de flittigt kunne tage del i de kulturelle tilbud.
Forfatteren skriver digte vedholdende gennem årene og debuterer i begyndelsen af 1960'erne.

Hele tiden præciserer Sørensen, at det for dem hele tiden lå i baggrunden, at de skulle tilbage til Jylland, til deres rødder. Han skelner mellem hjemstavn, som er Vendsyssel, og valgstavn som er den del af landet, hvor han valgte at slå sig ned med familien.

Mon ikke Sørensen snart vil give os nogle flere stykker fra hans tid i valgstavnen?

Landinspektøren og forfatteren, Knud Sørensen, tegner sig for et utal af noveller, digte og romaner, som er blevet læst af mange. Med dette første erindringsbind har han føjet endnu et personligt kapitel til forfatterskabet. Som i hans foregående værker bliver man bekræftet i opfattelsen af, at hans egne personlige oplevelser har haft stor betydning for hans stille, insisterende fortællestil.

Nogle få personlige fotos befordrer læsningen.