Bog

En befrielse

Af (
1999
)

Anmeldelse

En befrielse af Knud Sørensen

01 feb.00
Skribent

Romanen er 2. del af "En tid", der kom i 1997. Vi er nået til 1944, hvor der går allehånde ting i svang.
Romanens "vi", der er udtryk for den offentlige mening i det lille samfund i Nordjylland, er efterhånden nået til den åbenbare konklusion, at tyskerne nok taber krigen. Derfor er indstillingen til sabotørerne ændret væsentligt - nu er de helte i modsætning til tidligere, hvor de var uansvarlige og udsatte alle for fare ved deres krigeriske handlinger.

Jakob - frugten af søskendeparret Oline og Thomas umoralske forbindelse - går i realskole i en anden by. Han flirter lidt med modstanden - bl.a. viser han en tysk soldat den modsatte vej, da han spørger efter stationen - og han har nu fattet, hvem hans far er.

Knud Sørensen er helt vidunderlig i sin underforståede beskrivelse af livet på den tid og det sted. Uden på noget tidspunkt at skrive det direkte, forstår læseren tydeligt, at Oline og Thomas igen deler soveværelse - og uvist hvordan ved "vi" det også. "Vi" har i det hele taget en uhyggelig tilbøjelighed til at vide alt - og er der noget "vi" ikke ved, går der sjældent lang tid, før kendsgerningerne er på bordet.

Det var på tide, at Knud Sørensen begyndte at skrive romaner, det er han ualmindelig god til. Jeg synes, at "En tid" var en af de bedste danske romaner fra 90'erne - efterfølgeren når ikke helt samme højder, men 4 roser skal den have - med en pil opad.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
22620428
ISBN
9788700392229
Antal sider
132

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer