Knud Sørensen er kendt som landbolivets skildrer. Romanen En tid er en lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen.
I digte, noveller, romaner, artikler, radiomontager, mv., har han ladet landskab, hverdagsliv og skæbner komme til udtryk siden debuten i 1961, og han indskriver sig i den række af forfattere, som siden St. St. Blicher og over Johan Skjoldborg har dyrket netop denne side af Danmark med såvel indforståethed som et skarpt blik. Knud Sørensen formår i sit ligefremme og afdæmpede sprog at sætte ord på de store følelser. Han evner at fortælle en god og medrivende historie, der formidler en livsform præget af evig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dette afsnit af podcasten består af en samtale med Knud Sørensen om hans lange digterliv og handler bl.a. om at digte om det nære, det konkrete og at ældes som kunstner. Dagens vært er kulturformidler Frederik Schøler, Silkeborg bibliotek.
Find og abonner på LYT i din podcast-app, på eReolen eller direkte på lytlyrik her.
Kommentarer