Fremtidsspejl

En kringlet, fascinerende og legende historie, der giver anledning til eftertænksomhed og trækker tråde til Madsens store forfatterskab.

Sverre Jun bliver betaget af to piger på en gang. Måske kan han fremstille en algoritme, der kan fortælle, hvordan de udvikler sig i fremtiden, så det bliver lettere at vælge?

Juanna fra biografen er lys og flagrende, mens bagerpigen Irene er mørk og blid. Sverre er betaget af begge, men som kronofysiker, må han kunne fremskrive dem som en langtidsvejrprognose.

Forfatteren Mythyas mor ligger for døden i den lukkede by Nøjrup, hvorfra hans gamle kæreste Malene kontakter ham med oplysningen. Han flytter derfor midlertidigt til Nøjrup, der har afskaffet al betaling og pligtarbejde.

Hertil flytter også Annet, der er psykolog, men som er blevet ekskluderet fra sin fagforening. Sammen med fysikeren Georg arbejder hun nu på en metode, der kan skifte folks sind – i første omgang for at hjælpe folk ud af depressioner, men metoden har videre perspektiver. Ikke mindst hvis den kombineres med Sverres fremtidsalgoritmer. Sverre er nemlig også flyttet til Nøjrup, hvor han har indrettet et laboratorium i en forladt fabrik. Til Nøjrup kommer også Juanna, der skal hjælpe sin bedstemor, Annet, og Irene, der er Malenes datter.

Så er rammerne ligesom sat for en typisk Svend Åge Madsen. Det er meget fascinerende læsning, der har masser af tråde bagud til det store forfatterskab. Da også fodnoter spiller en rolle i romanen, er der henvisninger, så man slipper for at bryde sin hjerne med, hvor man har mødt et navn eller en historie før.

Og så er der Madsens navneleg, der ikke får for lidt her: Mythyas mor hedder for eksempel Ann, men er født Annalene, men forkortede navnet, da hun opgav alenetilværelsen, og Sverre kalder sig Jun, da en af hans lærere hedder Sverresen.

’Fremtidsspejl’ er en kringlet historie, der er legende og spændende og som altid hos Madsen også giver anledning til alvorlig eftertænksomhed. Lad dig endelig ikke skræmme af, at det første kapitel er uden versaler og har afbrudte sætninger. Sådan er det kun, når det er Sverre, der tænker, og man vænner sig meget hurtigt til det.