Glitch

Dansk science fiction med thrillerelementer, som på flotteste vis blander fakta og fiction. Plottet er smart og tankevækkende – tænk nu hvis….
 
Optakten til bogen er to epokegørende opdagelser i 1968:

I USA opdages en stor lysende trekant svævende bag månens bagside, og præsidenten beordrer Nasa og andre videnskabsfolk til at holde den mystiske genstand hemmelig.

I Moskva regner forskeren Abyzov sig frem til, at der må være en kæmpestor sø skjult under Antarktis’s tykke islag. Inden han kan nå at offentliggøre sin opdagelse, bliver han forflyttet til Murmansk, og hans dokumenter bliver arkiveret.

I dagens København møder vi Thomas. Han, som ellers er uddannet arkæolog, har efter nogle dramatiske oplevelser i Sydamerika opgivet sin karriere, og arbejder nu på Meteorologisk Institut med computermodeller og klima. I en årrække har hans tilværelse været præget af ligegyldighed og arbejdets trivialitet, men mødet med den ægyptiske pige Nevine ændrer hans liv.

Thomas kommer ud for en besynderlig oplevelse, hvor han pludselig i sin lejlighed står ansigt til ansigt med et for længst uddødt løvelignende rovdyr, som dog igen forsvinder. Psykologen, han efterfølgende opsøger, afviser, at han fejler noget.

En professor på Geologisk Institut forklarer, at Thomas har været udsat for et såkaldt "glitch", en fejl i et computerprogram.

Men hvad er det for et computerprogram, og hvilken sammenhæng er der mellem Nevines pludselige forsvinden, computersystemer og underlige fænomener i den virkelige verden.

Det hele viser sig at hænge sammen, og i jagten på Nevine føres Thomas til Antarktis, hvor et eksperiment finder sted, et eksperiment som både han og Nevine er en del af.

Der er her tale om en særdeles kompetent spændingsroman, og man er godt underholdt fra start til slut. Forfatteren har, selvom handlingen undervejs virker lidt rodet, virkelig styr på sit plot, og spændingen holder hele vejen.

Man skal dog holde tungen lige i munden, og de videnskabelige forklaringer glider ikke lige nemt ned alle sammen. Sproget er på steder meget akademisk og forklarende, og det tillige med blandingen af mange elementer og sidespring, vanskeliggør læsningen.

Men holder man ud, får man en flot og spændende historie, og man ikke kan lade være med at tro på sandsynligheden, og det gør jo kun historien endnu bedre, ikke?