Ambrosia, Live

Begyndelser og undergange er temaerne i denne sprogligt flotte dobbeltroman fra A. Silvestri.

Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, når A. Silvestri udgiver noget nyt, bortset fra at man kan være sikker på, at det er sprogligt lækkert. Således er denne nye dobbeltroman velskrevet, men svær at anmelde. I Live følger vi dokumentaristen Sander, mens han filmer en fødsel på Rigshospitalet. Samfundet er brudt sammen, og nu er der et kapløb i gang mellem nationerne om at sende den sidste fødsel live på tv, før menneskeheden går under.

Udover Sander og den vordende (narkoman-)mor er overlæge Conradsen og sygeplejersken Elise samt Sanders hjælper Markus, en dybt religiøs ung mand, til stede ved fødslen. De fem personer tackler visheden om menneskeracens udslettelse dybt forskelligt, og det får A. Silvestri mange interessante betragtninger ud af.

I Ambrosia udgraver man en gigantisk kvinde, som har ligget begravet i Yding Skovhøj i 3000 år. Hun er dog ikke død, og før hun udånder, føder hun 26 børn. Børnene opfostres i en flyhangar under konstant overvågning, men det er ikke helt almindelige børn, og alle omkring dem påvirkes. Men ligesom i Live er påvirkningen forskellig fra person til person.

A. Silvestri fortæller på sin blog om nogle af de overvejelser, han har haft med de to kortromaner, som her samles i en bog. Ambrosia blev skrevet tilbage i 2007, men lå stille hen på harddisken indtil Silvestri i 2012 skrev Live og opdagede, at historiens elementer var et forvrænget spejlbillede af Ambrosia. Dermed opstod idéen til at udgive de to fortællinger sammen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige umiddelbart fangede, at historierne afspejler hinanden (bortset fra det åbenlyse tema, fødslen), men efter endt læsning, hvor tankerne blev ved med at kredse om dem, var der alligevel noget. Hvor den ene fortælling handler om en begyndelse, handler den anden om en afslutning; begge fortællinger har personer som mister deres tro, mens andre finder den igen, og i begge fortællinger forsvinder samfundet, som vi kender det i dag. Andre kan sikkert finde flere fællesnævnere/spejlinger.

Ambrosia/Live er måske ikke Silvestris bedste bog, men med sin skæve tankegang og flydende pen er han altid værd at læse, så indtil næste udspil kommer, er denne dobbeltroman udmærket tidsfordriv.