Rendezvous med Rama

Træd ind i Arthur C. Clarkes unikke og fremmedartede verden med risiko for at ændre din egen for evigt.

Selv hvis man ikke er science fiction-læser, så ringer navnet Arthur C. Clarke nok en klokke. Ikke mindst på grund af filmen ’Rumrejsen år 2001’, som han skrev manuskriptet til i samarbejde med Stanley Kubrick, men også udviklede til en særskilt romanserie på fire titler.

For mange sci-fi-læsere er Arthur C. Clarke da også en af de ubestridte konger af genren. Men spørger man dem om deres favorit Clarke-titel, så vil man ofte blive mødt af et helt andet svar end ’Rumrejsen år 2001’. Nemlig ’Rendezvous med Rama’.

Romanen udkom første gang på dansk i 1974, og i 2023 fik vi endelig en nyudgivelse fra forlaget A Mock Book. Men hvorfor genudgive en 50 år gammel titel, hvor computere kaldes "datamater", og hvor småprimitive rumcykler anses for et moderne transportmiddel? Fordi præmissen bag ’Rendezvous med Rama’ stadig er super fascinerende.

I ’Rendezvous med Rama’ følger vi en gruppe astronauters udforskning af et mystisk himmellegeme, som er trængt ind i vores solsystem med kurs mod solen. Den gigantiske, cylinderformede genstand – hvilken de opkalder efter den hinduistiske gud Rama - viser sig at indeholde en fremmed verden, et unikt økosystem, som astronauterne må udforske i kamp mod tiden. For hvad laver den i vores solsystem? Er det en fjendtlig civilisation på vej i krig? Eller en håndsrækning fra fjerne, interplanetariske magter, der ønsker at skabe kontakt med menneskeheden? Spørgsmålene er mange og svarene få, men én ting er sikkert. Ramas verden vil forandre menneskehedens for altid.

Den nu afdøde Arthur C. Clarke ejede en unik evne til at bearbejde menneskers berettigelse i universet. I ’Ud af barndommen’ var vores race blot et forstadie til noget større. Den samme præmis arbejdede ’Rumrejsen år 2001’ også med. Men i ’Rendezvous med Rama’ er det en anden vinkel på menneskehedens universelle betydning, der udspiller sig. At afsløre det i denne anmeldelse, vil dog være det samme som at punktere spændingsballonen på forhånd. For ’Rendezvous med Rama’ er virkelig spændende, også selv om der er begrænset action og kun en smule politiske spændinger.

Clarke opfandt med Rama en mærkværdig og fremmedartet verden, der både visuelt, teknologisk og mytisk sætter sig i læseren. At der derudover er en større morale bag historien er blot prikken over i’et. For det at gå på opdagelse i Ramas indre er som at træde ind i selve menneskehedens eksistensberettigelse.