Berlin - øjenvidnevariationer

”Krig er ikke noget man skal snakke om” skrives der i bogen. Men Jens Blendstrup og Lars Gundersen gør det heldigvis på smukkeste vis gennem ord og fotos.

Igen en smuk bog fra forfatteren Jens Blendstrup og fotografen Lars Gundersen. Da jeg tidligere anmeldte deres 'Toværelses med lykkelig udgang' skrev jeg ” Fantastisk flot fotobog med finurlige tekster!”.  Det kunne jeg for så vidt skrive om ”Berlin – øjenvidnevariationer også. Dog er teksterne denne gang noget mere dystre, pga. emnet.

Vi er i Berlin i mellemkrigstiden. Jens Blendstrup dykker ned i den tid, og gennem grotesker og vanvid lader han indbyggerne komme til orde. Han sætter tingene på spidsen ved at beskrive den handlingslammelse der må have været en del af hverdagen – ”Naturligvis var det ikke i orden, det de gjorde mod nogle af vores medborgere. Jeg var mange gange ved at skrive et læserbrev. Men da det kom til stykket, lod jeg være. Der er jo ikke nogen grund til at blotte sig. Man bliver så let til grin”.

Lars Gundersens fotos forstærker bogens indtryk af kulde, ensomhed og forladthed. Det er meget smukke fotos, men i sammenhængen udtrykker de på smukkeste vis emnet.

Undertitlen giver udtryk for Jens Blendstrups kunstneriske frihed, der er tale om variationer ikke skildringer. Blendstrup siger selv, at bogen er poetisk sand, han har taget udgangspunkt i Berlins historie og ladet sig inspirere at byen, datidens litteratur og musik.  Man er som læser ikke i tvivl om, at det er Jens Blendstrup der har skrevet teksten. Hans leg med ord er gennemgående, men det er den mest alvorlige bog fra hans side, som jeg læser den.

Jeg har ikke noget dårligt at sige om denne bog, det skulle dog lige være at man får en tristesse over sig under læsningen, for hvor er det dog frygteligt at tænke på de krige der har mærket verden.

”Set i bakspejlet skulle vi nok have råbt vagt i gevær. Men det lyder så tåbeligt at sige”.

Originally published by Lida Wengel, Litteratursiden.