Jens Blendstrup

Jens Blendstrup udformer skæve, skøre og sjove værker, hvor alvoren møder ironien og går op i en højere enhed. Menneskelige særheder og livets tragikomiske elementer er omdrejningspunktet for Blendstrups forfatterskab, der strækker sig på tværs af litterære genrer.

Jens Blendstrup (f. 1968) er vokset op i den velhavende aarhusianske bydel Risskov, der har været inspiration til flere af hans værker, og som har været medvirkende til navngivningen af Blendstrup som ”villavejsvidnet”. Det var i høj grad et navn, der fik sit tilknytningsforhold til Blendstrup, med gennembrudsromanen Gud taler ud (2004).

I ’Gud taler ud’ får vi et indblik i parcelhusenes indre, hvor den pæne facade skal fastholdes, imens særhederne folder sig ud bag lukkede døre. I romanen beretter sønnen Jens om forholdet til sin far, der styrer familien med hård hånd i et sådant omfang, at han har fået tildelt titlen Gud. Når Gud er glad, er der et sprudlende liv i huset, men når Gud er trist, ødelægges tilværelsen af faderens alkoholcentrerede forfald. Bogen har en sprudlende tone, der blot forstærkes af den umiddelbart absurde sammenkobling af faren og den højere magt, men bogen bærer konstant på en alvor, der lurer under overfladen, hvor man aldrig kan vide sig sikker på, hvilken Gud man har at gøre med. Blendstrup karikerer det oplevede i sit liv, og selvom sammenligningen mellem faren og Gud kan forekomme problematisk, bliver den aldrig anklagende, og fungerer derimod som et virkemiddel for Blendstrup til at skrive en roman om sin barndoms sørgmodighed. Humoren bliver en måde, hvorpå både læseren og forfatteren kan bære sig igennem romanen uden at falde i dysterhedens tomrumsfornemmelse og have et ikke-anklagende, men derimod elskværdigt blik på faren.

Blendstrup skriver igennem sit forfatterskab på samlingspunktet for det alvorlige og det humoristiske, og i ’Luskefisefortællinger’ (2014) og ’Pludselig flæben’ (2007) understreges Blendstrup som ”villavejsvidne”. Begge værker bevæger sig rundt i parcelhuskvarterne og fortæller groteske og underfundige hverdagsfortællinger om livet i sin stor- og smålighed. Fortællingerne indkapsler på mange måder Blendstrups forfatterskab ved at tage form efter barndommens nysgerrighed og fantasi, der alligevel munder ud i en almenhed.

Dette spændingsfelt kan også tydes i ’Laterna Vagina’ (2000), der på én gang synes fuldkomment absurd og ganske normalt. Der er bl.a. manden, der hver dag forvandler sig til forskellige hverdagsobjekter, og den unge mands begær og kejtede udforskning af den kvindelige anatomi, som netop formår at behandle både de pinlige, triste og dejligt forunderlige dele af kærlighed og parforhold.

I Slagterkoner og bagerenker (2016) benytter Blendstrup sig yderligere af tåkrummende elementer med hovedpersonen Jørgen, der mister sit job efter 22 år og befinder sig i en verden, som har gået sin gang, imens Jørgen har stået stille. Jørgen mister sit fodfæste og skal forsøge at tilpasse sig en tilværelse, hvor Jørgens evner og værdier er forældede. Alkoholen strømmer oftere og oftere, og Jørgen forfalder mere og mere, men det lykkes stadig Blendstrup at skabe et fremragende spændingsfelt, hvor hverken alvoren eller humoren bliver overvældende.

Sorgens balalajka (2021) synes i højere grad at give plads til alvoren og bliver i stand til at vække læserens eftertænksomhed, hvilket blot understreges af novellesamlingens bevægelse fra det personlige til det eksistentialistiske og evolutionære. Selvom vi befinder os i en verden ulig vores egen, bevarer Blendstrup sin rolle som ”villavejsvidne” med sit blik ind i ungdommen og parforhold og sit morsomme sprog, men der synes i denne novellesamling at forekomme en dysterhed, der er konstant underliggende, der netop giver samlingen sin dybde.

Og det er dette, der er helt særligt i Blendstrups forfatterskab. Blendstrup formår at skabe fortællinger, der synes hverdagsagtige, men alligevel karikerede og skævvredne, så morsomheden kan opstå, men uden at være overvældende i sin overdrevethed og resultere i banalitet og overfladiskhed. Det er et litterært livsvilkår, som gør det triste mærk- og håndterbart.

Blendstrup vandt i 2005 Dan Turéll-prisen og modtog i 2013 Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen legat. Han er udover at forfatte noveller og romaner en del af den danske musikgruppe Frodegruppen40 og har sammen med fotografen Lars Gundersen udgivet litterære fotobøger om bl.a. havelåger og Berlin, som på mange måder virker som en videreudvikling af fotobogen ’Dame til fornuftige priser’ (1999), som Blendstrup selv betegner som sin egentlige debut.

Fotograf Miklos Szabo

Skrevet af Emma Karlebjerg