Om udregning af rumfang. Bind 1

Et tankevækkende og interessant spekulativt scenarie med Tara Selter, hvis liv er blevet en endeløs, forudsigelig trædemølle med en dag, der bliver ved med at gentage sig selv.

Solvej Balles roman ’Om udregning af rumfang’ handler kort fortalt om Tara, som sammen med sin mand, Thomas, handler med antikvariske bøger. Efter en forretningsrejse er tiden gået i stykker og kommet imellem dem, fordi Tara er den eneste, der har været i- og oplevet den 18. november, mens Thomas (og alle andre) lever i dagen før. Tara indvier sin mand i problemet flere dage i træk og må starte forfra hver dag med at forklare forskydningen, som han gerne vil hjælpe med at opklare – men det bliver hurtigt et gentagende sisyfosarbejde.

Romanen er blevet placeret i kategorien ”spekulativ fiktion”. Den verden, der bliver udfoldet, ligner nemlig vores gennem skildringen af hverdagsrealistiske gøremål, men placerer sig i genren med dens overnaturlige tidsdimension, der skaber bruddet på det velkendte for både Tara, de andre karakterer og læseren.

Hele romanen bliver fortalt fra Taras perspektiv, og det er helt klart denne spekulative fiktions styrke, fordi man som læser bliver i tvivl om, hvorvidt Tara er til at regne med, men også hvilken tilgang man skal have til romanen. Der insisteres på, at Tara ikke er blevet skør, at der hverken er tale om en parallelverden, en tidssløjfe, en hallucination eller en erindringsforskydning. I stedet bliver der åbnet for muligheden for, at det kunne ske i virkeligheden: ”at vi må indse, at vores forventning om verdens konstans hviler på et usikkert fundament.”

Opbygningen af romanen spejler romanens handling gennem en cirkulær struktur med dagenes gentagelser. Det gør indimellem læsningen trættende og ensformig, men på den anden side er det også det, der gør, at man kommer til at opleve Taras frustration i et absurd og ensomt tomgangliv med genfortællinger, hvor hun nærmest kender dagen, før solen går ned. Som læser venter man, som Tara, på, at tingene tager en uventet drejning, fordi romanens plot jo netop bygger på det usandsynlige.

Fortællingen om Tara er tankevækkende, fordi tiden, der går, det ubestemte og de små detaljer får værdi sammen med verdenens hjemlige, fortrolige mønstre. På et eksistentielt plan skaber det bl.a. indhold i tilværelsen for Tara at skrive dagbogsnotater og adskille de forskellige ”18. novembre” fra hinanden, fordi det giver håb om en fremadskridende tid.

På indersiden af bogcoveret i ’Om udregning af rumfang’ indikeres det, at dette er første bind af, hvad der formentlig kommer til at være en serie på syv bind i alt. Det bliver spændende at se, om efterfølgeren til ’Om udregning af rumfang’ bliver en tematisk videreførelse, en udregning af noget andet eller om fortællingen om Tara fortsætter.