_4.png?itok=wEXdzR_q "Bavian af Naja Marie Aidt")
Nogle bøger forsvinder som dug for solen, mens andre sidder lige i skabet. Ikke kun i bogskabet. De flytter ind og tager bolig i tankerne og hjertet.
Litteratursidens redaktion giver deres bud på, hvilke danske bøger fra de sidste 20 år, vi fortsat læser om 20 år.
Bavian af Naja Marie Aidt
Aidts novellesamling har brændt sig fast på min nethinde. Novellerne udspiller sig i genkendelige hverdagsliv og almindelige hverdagssituationer, men Aidt twister sine historier og lader sine personer står så tæt på deres egne grænser, så der kun skal et lille vindstød til for at bringe dem ud over kanten. Den hårrejsende overraskelseseffekt, der ligger i den første læsning af ‘Bavian’ med alt fra fatale myggestik, utroskab, knugende ensomhed og børnemishandling, afløses af noget endnu bedre: En ny tyngde og nye betydninger. Derfor er jeg sikker på, jeg stadig vil sætte pris på novellesamlingen om 20 år.
- Digital redaktør, Nadja Agerbak
Cahun af Kristina Stoltz
Vi følger den franske feminist og surrealist Claude Cahun og hendes dramatiske liv som kunster og politisk aktivist i mellemkrigstiden. Stoltz skriver den historiske person frem, så både kunsten og aktivismen bliver en del af romanens stil. Det helt særlige er et eksperimenterende greb med en queer-agtig og flydende, usynlig fortæller, der former den flertydige fiktion. Grebet er lidt af en genistreg fra forfatteren, der bryder gængse normer og opfattelser af virkeligheden, ligesom Claude Cahuns gjorde det med sin kunst.
- Temaredaktør, Britta Riis Langdahl
de af Helle Helle
Jeg vil stadig læse Helle Helles 'de' om 20 år, da jeg bliver dybt bevæget, hver gang jeg læser den. Det er en smuk og tankevækkende bog om sorg og død, hvor Helle Helle sætter ord på den fælles sorg, vi alle deler; nemlig sorgen over at skulle miste vores forældre. Bogen skildrer et hjertevarmt forhold mellem en 16-årig pige og hendes mor, som er alvorligt syg. Men de taler ikke om sygdommen; de taler om alt mulig andet; de griner rigtig meget og lever videre næsten som om, sygdommen ikke er der. Men også kun næsten, da der er en stærk undertone af sorg og tab. Romanen er skrevet i nutid, og nutidsformen kommer til at udsætte den død, der er i vente, og er samtidig et elegant greb fra Helle Helle, som i hver ny bog eksperimenterer med sprog og skrift på en ny måde.
- Chefredaktør, Lise Vandborg
Børnene af Ida Jessen
Et hovedværk i Ida Jessens forfatterskab, som også bør blive læst om 20 år, er Hvium-trilogien med romanerne Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006) og Børnene (2009). Det er den fiktive Limfjordsby Hvium, der binder de tre fremragende bøger sammen. Jeg har svært ved at pege på blot én af bøgerne, men jeg lader 'Børnene' komme til. Romanen er en historie om menneskets grundlæggende ensomhed og om, hvordan vi lever med konsekvenserne af vores handlinger og svigt. Få kan som Ida Jessen skildre menneskelige relationer og psykologiske spil i parforhold og mellem forældre og børn.
- Anmelderredaktør, Barbara Rugholm
Den som blinker er bange for døden af Knud Romer
'Den som blinker er bange for døden' bragede ind på den danske litteraturscene ved sin udgivelse for 16 år siden. Den barske, men smukke, fortælling om den lille Knüdchen, der skal navigere mellem den danske og tyske kultur, som i efterkrigstiden ikke var let, var banebrydende for sin tid med dens autofiktive træk. Alene af den grund fortjener den stadig hæder og genlæsning. Desuden var romanen startskuddet for min personlige interesse for nyere dansk litteratur, hvorfor den nok altid vil indtage en særlig plads i mit hjerte.
- Redaktør, Emma Karlebjerg
Mens den nye litteratur buldrer derudaf, er det godt en gang imellem at stoppe op og (gen)opdage bøgerne, som de nye udgivelser står på skuldrene af. Derfor hylder Litteratursiden og landets biblioteker det litterære guld med jagten på den bedste danske bog fra de sidste 20 år.
Kommentarer