Sporene efter Inés

Daniel rejser i sporene efter sin søster, som er blevet myrdet i Den Centralafrikanske Republik. Desværre kommer vi aldrig tæt på de to, og spændingen forbliver uforløst.

Daniels storesøster, Inés, kidnappes og myrdes, da hun som NGO, udsendt for Læger uden Grænser, arbejder i Den Centralafrikanske Republik. Daniel og Inés er begge født i Sverige, men opvokset i New York, hvor Daniel arbejder hos Goldman Sachs. Daniel har beundret sin søsters engagement, men også været provokeret af hendes sort/hvide syn på verden; til gengæld har hans karriere ‘i Mordor’ (Wall Street, forståes) mildt sagt været en torn i øjet på Inés, men de to søskende har dog bevaret respekten for hinanden. Efter Inés død finder Daniel sin søsters dagbøger og mails, og han beslutter sig for at følge i hendes spor. 

Som læser er man hurtigt revet med, da vi fra første side sammen med Daniel får beskeden om Inés død. Den overvældende sorg og afmagt, som Daniel og hele familien rammes af, indleder dermed romanen, og herefter følger vi Daniels jagt på en opklaring: Hvem var hans søster, den gode samaritaner; hvilke hemmeligheder havde hun? Hemmeligheder kan man jo fx finde ved at at hacke sig ind i sin søsters email, så det gør han. Dermed springer vi frem og tilbage mellem Daniels nutid, hans tanker om deres fælles fortid, de valg de hver især har truffet og uddrag fra Inés private dagbogsindlæg og mails. Især deres politiske- og meget teoretiske diskussioner om evolution, darwinisme, kapitalisme og kommunisme fylder en del og påvirker historiens flow. Daniel genoptager et forhold til en af søsterens veninder; desværre bliver det en skabelonagtig kærlighedshistorie, men kæresten fungerer som katalysator for Daniels beslutning om at rejse. Uden større overvejelser opsiger han sit job på Wall Street og drager ud i verden for at lære sin søster bedre at kende; en uge i Sydamerika efterfulgt af en tur til Afrika.

Der bliver lagt op til store afsløringer, men spændingen fuser ud, den forløses aldrig rigtig. Søsteren er elsket af alle, hun er beundret overalt for at være stålsat og kompromisløs, men hun fremstår samtidig overfladisk og ofte decideret irriterende. Der er en hemmelighed eller to, som Daniel ikke kendte til, men alt i alt er der ikke de store overraskelser. Der bruges store ord, og man får sympati for Daniels forsøg på at lære sin søster bedre at kende og forstå de præcise omstændigheder omkring hendes død, mens sorgen bølger frem og tilbage. Desværre kommer vi ikke tæt nok på hverken Inés eller Daniel. Det går for stærkt. Der er for meget overflade og for mange klichéer, uanset om Daniel er hos sin kæreste i New York, hos Inés’ veninde i Peru eller hos Læger uden Grænser og rebellerne i Den Centralafrikanske Republik. ‘Sporene efter inés’ kommer nok vidt omkring, men de rækker ikke langt under overfladen.