Iltjagt 1: Overlevelse

Første bog i Nicole Boyle Rødtnes populære serie etablerer et dragende, dystopisk univers, godt hjulpet på vej af Tina Burholts rammende illustrationer.

”For næsten 100 år siden blev jorden, som vi kender den, ødelagt af forurening og stråling. Millioner døde, og kun fem byer formåede at skærme sig ved hjælp af den opfindelse, der blev kendt som sløret.”

Sådan indledes den første bog i serien 'Iltjagt', hvori man introduceres til det dystopiske univers, hvor alle mennesker er nødsagede til at bære ilttanke, fordi der ikke længere er ilt nok i luften. Og sikke et univers, der også slog luften ud af mig. Pun intended.   

De to søskende, Alex og Liam, bor i et lille skur på en af de nederste platforme i samfundet og har snart ikke råd til at betale for hverken mad, ilt eller husleje længere. De leder begge desperat efter arbejde hos de rige for at kunne have til dagen og vejen, men de drømmer også om at redde deres syge mor ved at kunne betale for hendes lungeoperation.

”Det er aldrig godt at færdes ude sent om natten på de her planer. Det sker ofte, at folk bliver slået ned og får stjålet deres ilt. Og så ligger de og bliver kvalt på gaden.”

Det samfund, Alex og Liam lever i, er stærkt opdelt i "rige" og "fattige", og dette klasseskel er velbeskrevet i romanen, hvor de fattige bor på de nederste platforme, tættest på den livsfarlige stråling, fødes med deformiteter på deres kroppe grundet stråleskader og er nødsagede til at stjæle for at kunne overleve endnu en dag.  

I denne tid hvor vi taler så meget om klimaforandringer, global opvarmning og forurening, er det en yderst relevant fortælling at lege med, for hvad ville mennesker gøre i krisetid, når konsekvenserne af egne handlinger rammer? Jeg frygter i hvert fald, at menneskeheden vil reagere nogenlunde, som overklassen i bogen reagerer, hvor de rige tager det at bo i de øverste luftlag, etablere sig en smuk natur og lade ilten flyde ud i både husene og kæledyrenes lunger fuldstændig for givet og uden den mindste skyldfølelse.

Nicole Boyle Rødtnes har altså etableret et hardcore dystopisk univers, hvor de fattige ligger og dør på gaden på grund af iltmangel, alt imens de rige giver deres kæledyr iltmasker på. Først syntes jeg ærligt talt, at det var svært at sætte en finger på en direkte målgruppe, da emnet er barskt og formatet nærmest skriger "til børn", men da jeg fandt ud af, at serien også findes som Ilttyv-serien - uden tegneserie-illustrationer og i et mere gennemarbejdet format - gav det straks bedre mening. Det ændrer dog ikke ved, at jeg som voksen læser elskede denne læseoplevelse og glæder mig til at læse resten af serien.

Den første bog i serien fangede mig fra start til slut, og jeg er nysgerrig på den videre udvikling for karaktererne. Der skal desuden lyde et kæmpe bifald til illustrator Tina Burholt, der har formået at skabe fede og rammende illustrationer til bogen, som tilbyder læseren et ekstra indblik i karaktererne og deres indbyrdes relationer.