Bog

Dødsbørn

Af (
2010
)

Anmeldelse

Dødsbørn af Nicole Boyle Rødtnes

30 jun.19

Fantastisk serie om dødsbørn, blåslanger, slægtsskeletter, blodtåge og ildspyende øgler med masser af andre utrolige og overnaturlige elementer.

Hovedpersonen Davie på 15 er lige er blevet færdig med skolen. Sidste skoledag skal alle elever trække en læreplads, og Davie håber på at skulle i lære som øgletæmmer eller noget andet spændende, men i stedet kommer han i lære som kloakpasser. Han flytter ind hos William, som er gift med Ann, og William bliver hans læremester. Det bliver noget anderledes end Davie regnede med.

I kloakkerne lever de livsfarlige blåslanger, og allerede på første dag bliver Davie overfaldet af en blåslange og er ved at miste livet. Forskellige omstændigheder, bla. en farlig hemmelighed i kælderen hos William og Ann samt et af de livsfarlige dødsbørns flugt fra en lukket institution, medfører, at Davie ikke kan gøre sin læretid færdig. Davie kommer i stedet i lære som skeletinspektør, hvis job det er at afhøre de slægtsskeletter, som hver familie har i deres skabe et sted i deres hus.

I forbindelse med sin nye læreplads, flytter Davie ind hos sin nye læremester Edward og hans yngre kone Sarah, der bestemt ikke lægger ikke skjul på, at hun ikke kan lide Davie. Snart føler Davie sig nødsaget til at hjælpe sin gode ven Gawin, hvis storebror Samuel er i problemer, og de ender med at overskride loven flere gange, hvilket Edward opdager. Han lader alligevel Davie blive som lærling, da han hører Davies forklaring, men på trods af Edwards velvilje, bliver Davie heller ikke skeletinspektør.

Kort efter har Davie fået en læreplads som flammetæmmer og det er både fantastisk og ret uhyggeligt. Og han har stadigt en masse uafklarede sager med William, Edward og sin egen familie, som han kæmper for at løse, mens han skal lære at tæmme den vilde ild til husflammer af sin skrappe læremester Nila, der også har sine hemmeligheder.

Jeg kan ikke skjule det; Jeg er vild med denne serie. Det er simpelthen tæt på genial fantasy med en verden der minder både om Peter V. Bretts serie ’The Demon Circle’, men også om Brandon Sandersons serie ’Stormlysfortællingerne’. Dog i en mere børnevenlig udgave og sin helt egen. Man tror på historien og er med Davie både i kloakkerne og inde hos ildøglerne. Nicole Boyle Rødtnes skriver simpelthen godt og kan i den grad opbygge et plot, der både er skræmmende barsk og enormt spændende, også for voksne.

Bogdetaljer

Secondary title
Skeletter i skabet
Forlag
Facet
Faustnummer
28207301
ISBN
9788792366375
Antal sider
258

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer