Bog

Under sløret

Af (
2016
)

Anmeldelse

Ilttyv bind 2 og 3 af Nicole Boyle Rødtnes

22 jan.18

Forrygende og dybt original fortsættelse af én af de bedste danske ungdomsserier i den dystopiske genre. Husk at få fat i alle tre bind på én gang, for serien kalder på at blive læst i ét hug!

De to halvsøskende Shay og Troy fortsætter kampen mod de rige magthavere i en dyster fremtid, hvor ilt er en eftertragtet handelsvare. Den forræderiske Marton er giftigere end nogensinde før og planlægger et oprør mod Rådet, desværre med den hensigt selv at overtage magten. Shay og Troy er fanget i hans udspekulerede spind, og Martons nederdrægtige trusler mod deres familie tvinger dem til at forsætte med at arbejde for ham. Nye opdagelser om verden under sløret bringer Troy direkte i klørene på Rådet, som vil gøre alt i verden for at skjule sandheden om slørets virkelige formål.

Der er høj spænding og fart over feltet i ’Ilttyv’, en serie der vil gå rent ind hos de læsere, som var vilde med ’Red Queen’, ’Divergent’ og ’Maze runner’. Nicole Boyle Rødtnes rammer lige på kornet overfor målgruppen, og er ikke bange for at udfordre læseren med fede stunts og videnskabsnørderier om radioaktivitet og robotteknologi.

Sprogligt kører serien på skinner, og det er tydeligt at mærke at forfatteren har et solidt greb om både dialog, person- og handlingsbeskrivelser. Jeg blev fuldstændigt opslugt af det skarpsindige plot og var særdeles godt underholdt, og kan derfor roligt sige, at serien også er et godt valg til den voksne læser der bryder sig om spændende og dystopisk science fiction romaner, der er lige til at gå ombord i.

Nicole Boyle Rødtnes er en eftertragtet forfatter på folkeskolerne, og derfor er der udviklet et spændende undervisningsmateriale til bøgerne i serien, hvilket du finder på forfatterens hjemmeside http://www.nicoleboyleroedtnes.dk

Bogdetaljer

Forlag
Alvilda
Faustnummer
52203066
ISBN
9788771059373
Antal sider
340

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer