Forfatter
Nicole Boyle Rødtnes
Nicole Boyle Rødtnes er dansk børne- og ungdomsforfatter og er en af de mest produktive forfattere herhjemme. Hun har skrevet en lang række spændende romaner indenfor fantasy, science fiction og det socialrealistiske.
Nicole Boyle Rødtnes (f. 1985) er dansk børne- og ungdomsforfatter. Hun har udgivet over 100 bøger og spænder bredt over flere forskellige genrer.
Indenfor fantasy-genren har hun blandt andet udgivet serien 'Skeletter i skabet', som består af de fire bøger: Dødsbørn fra 2010, Blodtåge (2011), ’Ildfugl’ (2012) og Gravslægt (2013). I denne serie er der dødsbørn, blåslanger, slægtsskeletter, blodtåge og ildspyende øgler og masser af andre utrolige og overnaturlige elementer at finde. I 2013 udgav hun fantasy-trilogien Elverskud – skæbnedans om et søskendepar, der finder ud af, at de har elverblod i årerne, og i 2018 udgav hun første bind i serien 'Elverdans', som består af syv bind, hvoraf den første bog i serien er Tankespinder. Denne serie handler lige så om elverpiger og andre med trolddomsblod, og den kommer både omkring magi, kærlighed og venskab.
Rødtnes har også udgivet nogle mere socialrealistiske ungdomsromaner som Ar fra mit glemte liv (2017), hvori pigen Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder – men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Derudover udgav hun også bogen Det løfte du gav mig (2020), som tidligere blev udgivet i 2010 med titlen ’Bitchen imellem os’, som er en brutal og velfortalt ungdomsroman, der kaster lys over en uhyggelig problematik omkring vold blandt helt unge piger.
Indenfor science fiction-genren har hun blandt andet udgivet serien 'Ilttyv': Over sløret fra 2015, Under sløret (2016) og Gennem sløret (2016), som foregår i en dyster fremtid, hvor hvert et åndedrag koster penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen og de fattige må derfor nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Dernæst har hun udgivet trilogien 'Rød og blå', hvori der i det første bind, Den sorte enkes by (2019), etableres et univers hvor kvinder og mænd lever hver for sig, og hvor alle er underlagt 10 bud, som dikterer hvordan byens indbyggere skal leve. Det er en spændende, dystopisk serie om køn, kontrol og kærlighed.
Desuden har Rødtnes udgivet et stort antal børnebøger, heriblandt: Havets magi – De knuste perler (2019), Star girl - Afsløret (2019), To slags heste (2019) og En hyæne i mørket (2020).